Irakisk Kurdistan ser på uafhængighed
Opmuntret af hovedrollen mod Islamisk Stat er separatister indstillet til folkeafstemning den 25. september
En irakisk kurder vifter med det kurdiske flag under fejringen af forårsjævndøgn
Safin Hamed/AFP/Getty Images
Lederne af det irakiske Kurdistan siger, at det vil gå videre med en planlagt uafhængighedsafstemning i næste måned, på trods af modstand fra dets naboer og USA.
Iraks eneste autonome region har stort set været selvstyrende siden 1991 med sin egen præsident, premierminister og parlament. Men drømmene om et virkelig uafhængigt hjemland for det kurdiske folk er aldrig blevet væk.
Den 7. juni 2017 tog disse drømme et stort skridt fremad, da Kurdistans præsident, Masoud Barzani, meddelte, at Kurdistans regionale regering havde givet grønt lys til en uafhængighedsafstemning, der skulle afholdes den 25. september.
Selvom den planlagte afstemning kun er en 'deklarativ folkeafstemning uden praktiske politiske implikationer,' siger Haaretz , 'det har allerede øget internationalt og arabisk pres på Kurdistans ledere'.
Centralregeringen i Bagdad, Tyrkiet og USA har alle udtrykt bekymring over tidspunktet for folkeafstemningen, hvor irakiske og kurdiske tropper stadig er engageret i kampagnen for at drive Islamisk Stats militante ud af det nordlige og vestlige Irak.
Hvorfor afholdes afstemningen nu?
Området kendt som Kurdistan, som består af dele af det moderne Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet, blev skåret op af britiske koloniale administratorer og delt mellem de fire lande efter Første Verdenskrig.
For Iraks brutaliserede kurdere er lokket til et frit Kurdistan særligt potent. Under Saddam Husseins arabiske nationalistiske regime menes op mod 180.000 irakiske kurdere at være omkommet i massehenrettelser, bombninger og kemiske angreb på civile.
Drivkraften til den seneste opfordring til uafhængighed kom fra et uventet kvarter – Islamisk Stats invasion af det nordlige og vestlige Irak i sommeren og efteråret 2014.
Da regeringstropper trak sig tilbage over for IS-angrebet i sommeren 2014, greb kurdiske militser muligheden for at udfylde tomrummet og overtage kampen for at befri regionen.
Nu med den militante gruppe på randen af nederlag og tvunget til at overgive det meste af sit territorium i Irak, kontrollerer KAR et landområde langt ud over dets officielle grænser.
Ud over de territoriale gevinster har Peshmerga's fremtrædende rolle i spidsen for anklagen spillet en værdifuld propagandarolle, cementeret forestillingen om kurdisk autonomi i regionen og genoplivet separatistisk stemning.
Hvorfor har der været international modstand?
Tyrkiet, Syrien og Iran, som alle har en betydelig kurdisk befolkning, er skarpt imod folkeafstemningen, da de frygter, at den kan sætte ild til lignende uafhængighedsbevægelser i deres eget land.
Syrien har afvist afstemningen som forfatningsstridig, mens Irans øverste leder Ali Khamenei har tweetet, at Iran 'modsætter sig at holde forhandlinger om en folkeafstemning om opdeling af Irak og betragter dem, der brænder for ideen, som modstandere af Iraks uafhængighed'.
#Iran modsætter sig afholdelse af forhandlinger om en folkeafstemning om deling #Irak og betragter dem, der brænder for ideen, som modstandere af Iraks uafhængighed.
- Khamenei.ir (@khamenei_ir) 20. juni 2017
Den tyrkiske regering, som har kæmpet en blodig intern kamp med det separatistiske Kurdistan Arbejderparti (PKK) i mere end 30 år, er særligt modstandere og kalder den planlagte folkeafstemning en 'alvorlig fejltagelse'. Voice of America rapporter.
Tyrkiet har allerede anklaget kurdere for at udnytte konflikten i Syrien til at fremme deres egen dagsorden. Kurdiske folkebeskyttelsesenheder (YPG) har ledet anklagen mod IS i Syrien, men Tyrkiet formoder, at deres sande motiv er at tiltrække international opbakning til deres uafhængighedsprojekt.
Modstand fra Ankara ville være særlig besværlig, fordi irakisk Kurdistans olieeksport, rygraden i landets ustabile økonomi, er afhængig af rørledninger og landvejsruter gennem Tyrkiet.
Længere væk er 'USA og andre vestlige nationer bekymrede for, at afstemningen kan antænde en ny konflikt med Bagdad og blive til endnu et regionalt flammepunkt,' siger Reuters .
Tidligere på måneden bad USA's udenrigsminister Rex Tillerson personligt præsident Barzani om at overveje at udsætte valget. Svaret var et høfligt, men bestemt 'nej'.
Hvad ville et frit Kurdistan betyde for Irak?
Bagdad deler stort set sine naboers skrupler. Særligt foruroligende for den irakiske regering er det faktum, at beboerne i omstridte områder uden for grænserne af KAR's autoriserede territorium, herunder det olierige område omkring den multietniske by Kirkuk, også vil blive tilbudt en stemme ved folkeafstemningen.
Premierminister Nechirvan Barzani fortalte det kurdiske nyhedsbureau Rudaw, at disse områder var blevet 'befriet af blodet fra martyrerne og Peshmerga'en, og at indbyggerne havde ret til at vælge, om de ville slutte sig til et uafhængigt Kurdistan eller ej.
Men '[Iraks premierminister Haider] Abadis regering vil ikke sanktionere, hvad den ser som et greb om olie og jord, især Kirkuk,' siger Økonom .
Alligevel mener nogle irakiske politikere, at folkeafstemningsdebatten er en værdifuld test af det nye Iraks demokratiske akkreditiver.
Det fortalte tidligere vicepremierminister Saleh al-Mutlaq Rudaw at mens han personligt var modstander af et uafhængigt Kurdistan, måtte regeringen respektere 'flertallet af kurderes ønske'.
'Vi håber, vi kan leve i ét land,' sagde han. 'Men hvis vi ikke kan leve med vores kurdiske brødre i ét land, så lad dem opnå deres rettigheder og blive en elsket nabo.'
Mithal al-Alusi, leder af det venstreorienterede mindretal Ummah Party, sagde til Rudaw, at han mener, at folkeafstemningen kan vise sig at være et vendepunkt for Iraks skrøbelige og fragmenterede parlamentariske demokrati.
'Hvis Kurdistan-regionen går videre med sin folkeafstemning, vil befolkningen i andre provinser også være i stand til at kræve deres rettigheder,' sagde han. 'Bagdads herskere vil stå tilbage med to valg. De vil enten blive demokratiske og konstitutionelle eller blive ISIS og baathister og diktatorer.'
For det første er det vigtigt at bemærke, at uafhængighed måske ikke er så tæt, som det ser ud til. For det første er der ingen garanti for, at kurderne vil stemme ja, selv om folkeafstemningen går som planlagt den 25. september.
Til monitoren rapporterer, at det 'overvældende flertal' af kurdere, de interviewede, var skeptiske over for afstemningen, som de ser som et 'trick fra den nuværende ledelse for at aflede opmærksomheden fra dens manglende evne til effektivt at styre regeringen og styre økonomien i de sidste 25 år'.
'Jeg er helt for uafhængighed,' sagde en tidligere Peshmerga-kommandant til hjemmesiden, men 'under disse tyves banner vil jeg hellere skære min pegefinger af end at stemme ved folkeafstemningen.'
