Brexit-dag: hvordan har briterne det med at forlade EU?
Meningsmålinger tyder på, at holdningerne har ændret sig siden folkeafstemningen i 2016
Leon Neal/Getty Images
Efter de konservatives dunkende sejr ved parlamentsvalget i december vil Storbritannien i dag forlade EU, tre et halvt år efter, at landet stemte for Brexit.
Mens Storbritannien forbereder sig på at forlade EU i aften, er den offentlige mening om Brexit og dets sandsynlige konsekvenser fortsat delt.
Forlader Storbritannien stadig tilbage?
At skrive for BBC , siger valgguru John Curtice, professor i politik ved Strathclyde University, at de seneste meningsmålinger har antydet, at der er et lille, men konsekvent flertal for at forblive i EU.
I gennemsnit satte de sidste halve dusin meningsmålinger før parlamentsvalget i december Remain på 53 % og Leave på 47 %, ifølge Curtice.
Selvom de fleste Remain (88 %) og Leave-vælgere (86 %) ville stemme på samme måde som ved folkeafstemningen i 2016, støttede de, der ikke stemte i 2016 Remain med to til én (53 % til 26 %).
I november sidste år forudsagde en undersøgelse blandt 20.000 vælgere enotte point sejr til Remainhvis EU-afstemningen blev afholdt igen.
Curtice siger dog, at forspringet for Remain er for lille til at være sikker på, at de fleste vælgere ville foretrække, at Brexit ikke fandt sted.
Faktisk er hovedbudskabet fra afstemningen et af splittelse: i en nøjagtig omvending af folkeafstemningsresultatet, en BMG Research meningsmåling foretaget siden valget tyder på, at opinionen satte Remain på 52 % og Leave på 48 %.
EU immigration
En undersøgelse har fundet ud af, at både Leavers og Remainers er blevet blødere i deres holdninger til immigration siden 2016-målingen, siger Migration Observatory ved University of Oxford .
Før folkeafstemningen mente kun 24 % af Leave-vælgerne, at Storbritannien burde lukke flere EU-arbejdere ind. Men siden folkeafstemningen er 31 % af de forlader nu enige i den udtalelse. Blandt Remainer er samme tal også steget fra 48 % til 53 %.
Dataene tyder også på, at selvom immigration ofte blev udpeget som Storbritanniens vigtigste spørgsmål mellem 2001 og 2016, er det faldet ned på prioriteringslisten siden folkeafstemningen. Folk er nu mere tilbøjelige til at nævne Europa og NHS som deres største bekymringer.
–––––––––––––––––––––––––––––––– For en opsummering af de vigtigste historier fra hele verden - og et kortfattet, forfriskende og afbalanceret bud på ugens nyhedsdagsorden - prøv magasinet The Week. Start dit prøveabonnement i dag ––––––––––––––––––––––––––––––––
Økonomien
Ifølge BBC sagde under halvdelen af befolkningen (45 %) i september 2016, blot måneder efter EU-afstemningen, at økonomien ville blive dårligere som følge af Brexit, mens 30 % mente, at det ville blive bedre.
Men i en undersøgelse under valgkampen sagde over halvdelen (56%), at økonomien ville blive dårligere som følge af, at Storbritannien forlader EU. Kun 21% troede, at det ville blive bedre, ifølge NatCen.
Måske ikke overraskende er holdningerne til de økonomiske konsekvenser af Brexit meget forskellige afhængigt af, hvordan folk stemte ved folkeafstemningen
Curtice bemærker, at blandt dem, der stemte Leave, mener 46 %, at økonomien vil være bedre stillet end dårligere. Men for dem, der stemte for at forblive, mener enorme 84%, at økonomien vil blive værre stillet.
I en separat studie sidste år 61 % af Tory-vælgerne sagde, at betydelig skade på den britiske økonomi var en værdifuld konsekvens for at få gennemført Brexit.
Dette genlød a 2017 afstemning der fandt ud af, at tre ud af fem Brexiteers ville være glade, hvis den britiske økonomi led betydelig skade for at få ret i Brexit.
