Boksning smart: den nye generation af præfabrikerede boliger
Innovative, miljøvenlige og rimelige præfabrikerede boliger kan være løsningen på boligkrisen

I slutningen af 1960'erne tegnede Richard Rogers et hjem til sine forældre i 22 Parkside, Wimbledon. Det enkle skoæskedesign brugte en ny form for præfabrikationssystem, hvor de enkelte moduler blev konstrueret på en fabrik og derefter sendt til Wimbledon, hvor det hele blev sat sammen på få dage som gigantiske flat-pack møbler. Rogers' ultimative ambition var, at denne type bygning i sidste ende kunne blive 'købt i en butik'. I et interview med online design hub Dezeen afslørede han sine første håb om, at det standardiserede system 'ville løse hele den britiske boligkrise'. Det gjorde han ikke, indrømmede han, men projektet ville fortsætte med at inspirere mange af hans mest ikoniske designs. Den Grade-II fredede Wimbledon-bygning blev til sidst doneret til Harvard University og huser nu kandidatstuderende i et igangværende opholdsprogram, der effektivt plejer den næste generation af arkitekter.
I virkeligheden er præfabrikerede huse ikke noget nyt. Den største drivkraft for dem var i slutningen af 1940'erne, hvor mere end 156.000 blev bygget i Storbritannien efter Anden Verdenskrig. Dengang var 'præfabrikeret' et ord for dårlig kvalitet, men fremskridt inden for teknologi har forbedret produktionen markant. Og mens reduktion af omkostninger og halvering af byggetiden stadig er de primære fordele ved præfabrikerede, er moderne udførelser lige så optaget af kvalitetsdesign, bæredygtighed og lang levetid.

Den luksuriøse præfabrikerede posterboy er utvivlsomt Huf Haus, en tredje generations tysk virksomhed grundlagt i 1912. Huf Haus byggeri er kendetegnet ved deres visuelt slående glas- og trærammer. Hver af dem er præbygget på en fabrik i Hartenfels, Vesttyskland, før de transporteres med lastbil til dens endelige destination, hvor den derefter bliver bygget på stedet af identikit tyske bygherrer med varemærkehastighed og effektivitet. Tyskerne og skandinaverne er måske præfabrikerede pionerer, men det er klart, at Storbritannien også har en appetit på det, da det er hjemsted for det næststørste Huf Haus-marked bag værtsnationen.
Ikke alene ser Huf-huse ud – og når det kommer til størrelse og finish, er himlen grænsen – men de er også utroligt energieffektive og udnytter sol, luft, jord og endda et banebrydende islagertanksystem til at opvarme og afkøle huset. Den typiske pris ligger på omkring 200 £ pr. kvadratfod, inklusive montering på stedet og indvendige finish, men ikke, altafgørende, grunden. I 2016 kom et iøjnefaldende Huf Haus på 6.000 kvadratmeter i Surrey kendt som The Lake House, komplet med sin egen helikopterplads, på markedet for rekordhøje £5 mio.

Billede udlånt af Ryohin Keikaku Co., Ltd.
Men når det kommer til modulopbyggede boliger, er det ikke altid et tilfælde, jo større jo bedre. At køre parallelt med de nuværende 'slow living'- og 'keep it simple'-trends er et ønske om små builds frem for storslåede designs. Disse huse i lille skala, der er døbt 'tiny house-bevægelsen', afspejler 1950'ernes enkle skoæskedesign, men med meget mere arkitektonisk udmærkelse. Sidste år begyndte det japanske minimalistiske mærke Muji at sælge deres kompakte 'hyttekoncept' til kun £21.000 (indtil videre kun tilgængelig i Japan), som det beskriver som 'et sted mellem en permanent bolig og et sommerhus'. På 9 kvm er det måske mindre end din gennemsnitlige London-sengeplads, men det er en ægte ting af skønhed, designet til at passe ind i naturen i trendy japansk brændt cedertræ og mørtelgulv med et stort frontvindue og veranda.
Også forkæmper for den enkle tilgang, men med en mere filantropisk ambition, er det prisvindende Modulhus – også kaldet Snug homes. Den Bristol-baserede virksomhed blev grundlagt i 2013 for at hjælpe folk med at 'skræddersyede deres egne overkommelige, tilpasningsdygtige og miljøvenlige hjem og lokalsamfund'. I modsætning til Rogers' selvstændige hjem er 'Snug'-projektet samfundscentreret, og virksomheden er løbende involveret i opsøgende arbejde som en del af en bredere diskussion om billige boliger. De enkle, brugerdefinerbare moduler er designet til at blive slidt sammen for at skabe rækkehuse eller endda stablet for at lave lejligheder. Modulhus skabte buzz efter at have vundet førstepræmien ved den internationale Self Build on a Shoestring-konkurrence og bliver hyldet som en CO2-fodaftryksvenlig løsning på Storbritanniens boligkrise og en måde, hvorpå folk kan få realistisk råd til deres eget hjem. Et standardhus på 66 kvm med to soveværelser er faktureret til lige under £50.000, eksklusive grund.

Mens befolkningerne fortsætter med at svulme op på verdensplan, er boligbyggeri i stor skala helt sikkert vejen frem. Og da teknologien fortsat hurtigt ændrer måden, vi arbejder og lever på, var det kun et spørgsmål om tid, før de to blev integreret.
Katerra er en Silicon Valley-baseret teknologivirksomhed, der har til hensigt at revolutionere byggebranchen. Katerra er en one-stop design- og byggebutik, der driver alle aspekter af processen – fra skematisk design til fremstilling af dele og konstruktion på stedet – for at 'fjerne unødvendig tid og omkostninger fra byggeprocessen og samtidig levere design i verdensklasse '.

KRISTOPHER GRUNERT
Katerra er udtænkt af arkitekten Craig Curtis og tech-figurhead Michael Marks, tidligere administrerende direktør og bestyrelsesformand for Flextronics International Ltd. På kun tre år er virksomheden gået fra en start-up til at have mere end $1,3 milliarder i bookinger efter hele $865 mio. kontantindsprøjtning fra SoftBank. Projekter er store i skala og ambitioner, men deres rødder ligger stadig i den ydmyge præfabrikerede skabelon, med forskellige byggekomponenter og materialer præbygget i Katerras 'Integrated Factory' i Phoenix, Arizona. Indtil videre omfatter virksomhedens portefølje Snohomish Garden-boliger med 360 enheder i Seattle og Union South Bay i Californien – et smart boligkompleks designet i samarbejde med Architects Orange, komplet med en pool, en gårdhave på taget, spa og separat detailhandelsdestination.
'Det kræver altid en virksomhed udefra at komme ind i branchen for at erkende, at tingene kunne gøres anderledes og gøre dem anderledes,' forklarer Marks om Katerras vision. 'Vi tager de teknologiske værktøjer og erfaringer, vi har fra andre industrier, og anvender dem til en branche, der har brug for det – der er masser af plads til forandring.'