Da David Kramer mødte Hedi Slimane

Celines kunstøjeblik: David Kramer taler om mode og americana

Hedi Slimane har noget med kunst. Siden han kom til Celine som kunstnerisk leder i januar 2018 – en post, der fulgte efter hans højt profilerede roller med Dior og Saint Laurent – har den parisiske designers forkærlighed for at arbejde med moderne kunstnere formet mærkets DNA.

I Celine-butikker verden over – fra dens rue de Grenelle-adresse på Paris' venstre bred til butiksfacadet på Rodeo Drive – sidder Slimanes Triomphe Canvas-tilbehør, penny loafers og signaturskræddersyet ved siden af David Adamos træskulpturer og monokrome malerier af Shawn Kuruneru. Til Celines afhængighed af Manhattans Madison Avenue skabte den London-baserede kunstner James Balmforth Surface Response (Stack), en brutalistisk søjle af stålterninger. Så er der Celines SS20 herretøjskollektion. Slimanes designs, der blev premiere tidligere i år under Paris Fashion Week, indeholdt samarbejder med en kvintet af kunstnere, da Zach Bruder, Darby Milbrath, Carlos Valencia, André Butzer og David Kramer alle meldte sig til at arbejde med Slimane.

Den kunstneriske leder har også noget med 1970'erne og USA's vestkyst (han har kendt sit Saint Laurent-atelier i Los Angeles). Begge er lidenskaber, som Slimane har til fælles med den Brooklyn-baserede kunstner David Kramer. Hedi og jeg deler en kærlighed til 70'ernes stilarter, siger Kramer. Jeg tror, han hælder mere til rock 'n' roll glamour-siden; Jeg hælder mere til Hollywood, Playboy Mansion-afbildningerne.

På sit studie i Williamsburg skaber Kramer værker, der i farve, stil og emne nikker til de magasiner og reklamer, han beundrede, da han voksede op i 70'ernes New Rochelle. Vi ville få magasinerne Look, Life og Esquire leveret til vores hus hver uge, siger han og mindes sin barndom i Manhattan-forstaden. Jeg ville gå gennem de blade og dagdrømme om, hvordan mit liv ville se ud, da jeg var en voksen, der boede i New York City.

I Kramers værker - som har inkluderet collager og malerier lavet med grafit, gouache, akvareller og oliemaling - er håbefulde popkunstmotiver overlejret med tekst. Kramers 2019-maleri Better in the Future, der blev udstillet tidligere i år på Owen James Gallery i Soho, kombinerer et lm-still-portræt med sætningen 'Jeg er håbløst optimistisk'. Samme udstilling omfattede cirkulære knagetæpper, hvor der stod 'Cirkuset kører cirkus' i farvet garn og jute; andre steder tilføjede Kramer tekst ('Jeg vil altid have mere' eller 'I am still waiting for the trickle down') til Instagram-kildede snapshots af solnedgange, genskabt i olie, akryl og blyant.

Efter at have dimitteret fra The George Washington University i Washington, DC, hvor han havde hovedfag i Fine Arts, vendte Kramer tilbage til New York og tilmeldte sig et kursus i skulptur ved Brooklyn's Pratt Institute - kunsthøjskolen, hvis alumner omfatter fotografen Robert Mapplethorpe og maler, billedhugger og trykkeri Ellsworth Kelly. Jeg blev myndig i New York Citys kunstverden i slutningen af 80'erne/begyndelsen af 90'erne, så jeg blev først vidne til Andy Warhols senere dage, Interview magazine, og kunstnere, der forsamledes omkring klubber som Palladium, husker han. Mode- og popsensibiliteter havde altid et frem og tilbage forhold.

Kramer har udstillet bredt og internationalt; Slimane stødte først på sit navn på en kunstmesse. Slimane valgte derefter fra kunstnerens bagsidekatalog. Partnerskabet blev først afsløret via Instagram, da opslag af Kramers malerier og bon mots - 'I går var bedre' og 'Jeg venter stadig på min Hollywood-slutning' blandt dem - annoncerede mærkets modeshow i januar. Siger Kramer: Selvom jeg aldrig havde tænkt på at drømme om det, før det skete, har arbejdet med Celine været som en drøm, der er gået i opfyldelse.

Denne varme sæson kan du vælge mellem Kramers Celine tilbehør og tøj. En hvid satin baseballjakke annoncerer: 'Jeg har en nostalgi for ting, jeg nok aldrig har vidst'; raffia-kurve, læderpunge, shetlands-uldsweatere og nylon du el-tasker er præget af ’Min egen værste fjende’. Sidstnævnte slogan kommer direkte fra kunstnerens atelier. Tekst har altid været det centrale i arbejdet, forklarer Kramer. Ofte vil teksten afsløre en slags baggrundshistorie om, hvad jeg gik igennem, da jeg nåede frem til det færdige stykke. Jeg henviste til det øjeblik i atelieret, hvor et maleri går fra at være perfekt, til at jeg ikke stopper mig selv og ødelægger det.