Israel annoncerer planer om at lukke Al Jazeera-kontorer
Kommunikationsminister anklager netværk for at støtte terrorisme og siger 'demokrati har grænser'
Franck Fife/Getty Images
Israel har annonceret planer om at tilbagekalde medieoplysninger fra Al Jazeera-journalister, der arbejder inden for dets grænser, og lukke netværkets kontorer i Jerusalem.
Kommunikationsminister Ayoub Kara annoncerede flytningen og anklagede det Doha-baserede netværk for at støtte terrorisme og tilskynde til vold, idet han sagde 'ytringsfrihed er ikke frihed til at opildne', og at 'demokrati har grænser'.
Al Jazeera afviser anklagerne og siger, at der ikke er blevet fremlagt beviser til støtte for dem.
Tiltaget er rettet mod netværkets arabiske og engelske kanaler i Israel, men vil ikke påvirke dets kontorer i de palæstinensiske områder i Gaza og den besatte by Ramallah på Vestbredden.
Der er ikke givet nogen tidsplan for tiltagene. Reuters rapporterer, at der skal vedtages lovgivning for at vedtage de fleste af forslagene.
I juni afbrød en gruppe af Golfstater de diplomatiske og transportmæssige forbindelser med Qatars regering, som finansierer Al Jazeera, og krævede den lukkede tv-stationen.
Det er allerede blevet blokeret i De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Bahrain og Saudi-Arabien, som sammen med Jordan også har lukket netværkets lokale kontorer.
Israel har længe beskyldt Al Jazeera for partiskhed i sin rapportering om den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Ifølge Financial Times , er tv-selskabet den vigtigste udenlandske donor til økonomiske og humanitære projekter i Gaza-striben, som er styret af den palæstinensiske militante gruppe Hamas.
'Netværkets kritikere siger, at dets arabisksprogede kanal er et propagandaværktøj, der bruges til at lufte holdninger fra islamistiske grupper som Hamas,' rapporterer FT, 'men Al Jazeera insisterer på, at det har redaktionel uafhængighed.'
Den israelske præsident Benjamin Netanyahu truede i sidste måned med at udvise netværket for dets dækning af vold ved Al-Aqsa-moskeen i Jerusalems gamle bydel. Al Jazeera sagde, at det ville træffe 'alle nødvendige juridiske foranstaltninger [hvis Israel] handler på sin trussel'. Jerusalem Post rapporter.
Al Jazeeras bureauchef i Jerusalem, Walid Omary, skrev i Haaretz, og sagde, at 'Netanyahu's samarbejde med sine arabiske autokratiske naboer efterlader næppe tvivl om, at frie uafhængige medier og sandhed er klar til at blive ofret som sideløbende skade i regionens magtpolitik'.
Menneskerettighedsgrupper og medieorganisationer har også fordømt den planlagte lukning.
'At ændre loven for at lukke en medieorganisation af politiske årsager er en glidebane,' sagde Foreign Press Association.
Israels træk for at blokere AlJazeera lige ud af Saudi/UAE/Egypten playbook - en sådan fej censur afspejler voksende intolerance over for kritik
— Omar Shakir (@OmarSShakir) 6. august 2017
Aidan White, direktør for det London-baserede Ethical Journalism Network, kaldte tiltaget for 'et fuldstændigt frontalt angreb' på pressefriheden.
'Det er en chokerende udtalelse, og den underminerer fuldstændig Israels påstande om at være det eneste demokrati i regionen,' sagde han.
Saudi-Arabien frigiver Qatars 'terrorist' sortliste
26 juli
Saudi Arabien har frigivet navnene på 18 virksomheder og personer, som den hævder er forbundet med Qatar og terrorisme.
Tiltaget kommer midt i en seks ugers økonomisk blokade af kongeriget, hvilket bidrager til den diplomatiske krise i regionen.
Sheikh Saif bin Ahmed Al Thani, Qatars kommunikationsdirektør, sagde, at sortlisten ikke havde noget grundlag i virkeligheden.
Han tilføjede: 'Det kommer som en skuffende overraskelse, at de blokadelande stadig forfølger denne historie som en del af deres smædekampagne mod Qatar.'
I juni tjente Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten Qatar med en 13-punkts liste over krav inkluderede at afbryde forbindelserne med Iran og lukke dens Al Jazeera-tv-station.
Doha afviste de 13 point ultimatum som en krænkelse af dets suverænitet.
En dokumentar på Sky News Arabia i aften forbinder også Qatar med terrorisme. Qatar...The Road to Manhattan undersøger forholdet mellem landet og Khalid Sheikh Mohammad, der blev udnævnt til en af nøglepersonerne i World Trade Center-angrebene i 2001, rapporterer Dubai-baseret Gulf News .
Selvom få detaljer om dokumentarfilmen er blevet frigivet, har rapporter om den givet anledning til beskyldninger om hykleri, siger Washington Post .
Mange 'påpegede, at Saudi-Arabien og UAE er blevet anklaget for deres egne forbindelser til 9/11-angrebene', siger avisen. Det er bemærkelsesværdigt, at af de 19 flykaprere, der deltog i terrorangrebene, var to fra UAE og 15 fra Saudi-Arabien. Ingen var Qatar.'
Hvorfor golfstaterne har tændt på Qatar
6 juni
Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Libyen og Yemen har afbrudt de diplomatiske forbindelser med deres nabo, Qatar.
Alle seks nationer har forbudt Qatar Airways-fly at komme ind i deres luftrum, og Golf-baserede flyselskaber, herunder Emirates og Etihad, har suspenderet flyvninger ind og ud af Qatar.
En officiel erklæring fra Saudi-Arabien indledte mandag handlingen, hvor kongeriget gav en vaskeri liste over klager mod halvøen og hævdede, at Qatar finansierer terrorisme i Golf-regionen og giver næring til uroligheder.
Qatarierne blev beordret til at forlade Saudi-Arabien, og land- og søvejene mellem de to lande blev spærret af.
Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater fulgte trop og efterlod Qatar afskåret på alle sider - en farlig position for en lillebitte, men gasrig nation, der er afhængig af importeret mad.
Flyrejser mellem upåvirkede lande, der har et mellemlanding i Doha, et vigtigt knudepunkt for internationale flyforbindelser, vil fortsætte, selvom passagerer står over for længere rejsetider, da ruterne ændres for at undgå det forbudte luftrum.
Folk inde i Qatar, som er vært for fodboldens verdensmesterskab i 2022, er strømmet til supermarkeder for at opbevare mad.
Qatar siger på sin side, at beskyldningerne om, at de støtter terrorisme, er 'ubegrundede', og at reaktionen fra dets naboer er 'ubegrundet'. Det har også bifaldet Kuwaits tilbud om at mægle forhandlinger.
Hvorfor sker det nu?
Spændingerne har bygget sig op i årevis, især over Qatars bånd til islamistiske grupper og til Iran, som er Saudi-Arabiens regionale rival, siger BBC .
Adskillige analytikere har spekuleret i, at den amerikanske præsident Donald Trumps tale i Riyadh i sidste måned, hvor han fordømte Irans 'hensynsløse stræben efter konflikt og terror', kan have opmuntret Saudi-Arabien og dets allierede til at tage Qatar til ansvar over dets påståede forbindelser med Iran.
I samme uge som Trumps tale offentliggjorde Qatar News Agency's hjemmeside ophidsende bemærkninger angiveligt fra Qatars hersker Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani, der kritiserede Saudi-Arabien og støtter Iran.
Inden for få minutter havde regionale nyhedskanaler grebet bemærkningerne, hvilket skabte forargelse i hele Golfstaterne.
Citaterne var falske og blev postet på nyhedssiden af hackere - selvom det var mærkeligt irrelevant, skriver Dr. David Roberts for BBC .
Ægte eller falske, 'disse kommentarer udtrykte simpelthen højt, hvad mange længe har forstået som Qatars sande politiske holdninger,' siger han.
Hvad er den politiske baggrund?
Med sine enorme reserver af naturgas som løftestang, er Qatar ivrig efter at blive en stor aktør i regionen og er ikke for nøjeregnende med, hvem det bejler til for at fremme disse ambitioner, og når ud til alle fra Tokyo til Taleban.
Nabostaterne i Golfen har længe betragtet landet som 'en irriterende regional maverick', der opfattes som værende på begge sider i sit forsøg på at skabe en niche som mægler mellem de shiamuslimske og sunnimuslimske grene af islam. Financial Times . Saudi-Arabien er styret af et sunni-monarki, mens Iran overvejende er shiamuslimsk.
På trods af tilstedeværelsen af 1.000 qatariske tropper i den saudi-ledede koalition for at drive shia-houthi-oprørerne ud af Yemen, anklager Saudi-Arabien Doha for også at yde hemmelig støtte til militskrigerne, som støttes af Iran.
Det er denne forbindelse med Iran, der især forværrer de sunnimuslimske golfstater. I april blev Financial Times rapporterede, at Doha havde gjort sine naboer rasende ved at betale en enorm løsesum til iranske sikkerhedsembedsmænd for at sikre løsladelsen af 26 kongelige fra Qatari, der blev kidnappet af en Teheran-støttet milits i Irak i 2015.
Embedsmænd involveret i aftalen sagde, at Qatar indvilligede i at betale Iran og dets tilknyttede militser 700 millioner dollars (543 millioner pund). Yderligere 200 millioner dollars (155 millioner pund) blev brugt til at sikre løsladelsen af omkring 50 shia-gidsler holdt af den radikale sunni-gruppe Tahrir al-Sham, al-Qaedas syriske udløber.
Alt i alt menes Qatar at have overdraget 1 mia. USD (780 mio.) til 'to af de hyppigst sortlistede styrker i Mellemøsten', siger FT, 'en al-Qaeda-filial, der kæmper i Syrien og iranske sikkerhedsembedsmænd'.
Hvad vil der ske næste gang?
Den tiltagende fjendtlighed kan have 'vidtgående konsekvenser' for USA's udenrigspolitik, siger Atlanterhavet .
I samme tale, hvor han fordømte Iran, omtalte Trump Qatar - hjemsted for en amerikansk militærbase, der bruges til at iværksætte luftangreb mod Islamisk Stat - som en 'afgørende strategisk partner' i kampen mod terrorisme.
Washington vil overvåge situationen nøje. Indtil videre begrænsede udenrigsminister Rex Tillerson, der i øjeblikket besøger Australien, sig til at opfordre de involverede parter til at 'sætte sig ned sammen og tage fat på disse forskelle'.
Men en hurtig løsning og tilbagevenden til status quo er ikke, hvad golfstaterne har i tankerne, siger Middle East Eye's David Hearst.
Et så gnidningsløst koordineret svar fra de allierede i Golfen efterlader ingen tvivl om, at dette var et 'overlagt overfald' designet til at tøjle sin mest besværlige nabo, tilføjer han: 'Det ser ud som om, at formålet med denne forudplanlagte kampagne er et regimeskifte i Qatar .'
Uanset om den herskende elite kan klamre sig til magten eller ej, har Doha kun få muligheder end at overholde sine naboers krav, skriver Roberts på BBC. 'Det ser ud til, at tiden for Qatars individualistiske udenrigspolitik kan være forbi.'
