Sir Nicholas Winton dør som 106-årig: historien om 'British Schindler'
Winton reddede hundredvis af børn fra nazisterne efter at have set situationen for jødiske flygtninge i Prag
Getty
Sir Nicholas Winton, hvis heltemod reddede hundredvis af børn fra døden under Holocaust, er død i en alder af 106.
Helten bag Prag Kindertransports, som bragte 669 jødiske børn til Storbritannien, døde af respirationssvigt på Wexham Hospital i Slough i går morges.
Født i Hampstead af tyske jødiske immigranter, der var konverteret til kristendommen, forlod Winton skolen uden kvalifikationer. Efter at have tilmeldt sig aftenskolen arbejdede han som mægler på London Stock Exchange. I 1938, da Winton var 29, ændrede et telefonopkald fra Martin Blake, en ven og medsocialist, hans livs kurs dramatisk. Blake bad Winton om at aflyse sin planlagte skiferie og tage til Tjekkoslovakiet for at hjælpe jødiske flygtninge.
Winton oprettede et kontor på et hotelværelse i Prag, hvorfra han fik hjemmekontoret til at tage imod flygtninge og hjælpe med at få deres sikre passage gennem Europa. Med hjælp fra sin mor gik han i gang med at finde plejehjem i Storbritannien og opfyldte dermed regeringens krav om, at unge flygtninge skal have et garanteret sted at bo. Winton fik endelig tilladelse til at begynde at evakuere børn fra Prag til Storbritannien som en del af Kindertransports-programmet, der reddede omkring 10.000 jødiske børn fra hele Europa.
Efter tre uger i Prag vendte Winton tilbage til London, hvor han kombinerede sit dagjob med aftener med at finde hjem til de indkommende flygtninge. I løbet af de følgende ni måneder ankom otte toglæs med jødiske børn til Storbritannien. I et bittert afskedsstød betød invasionen af Polen og den efterfølgende lukning af den tjekkiske grænse, at et niende tog aldrig kom ud af Prag – børnene om bord menes at være omkommet i Holocaust. I alt var 669 børn i stand til at undslippe skyggen af nazistisk undertrykkelse og starte nye liv i Storbritannien takket være Winton og hans kolleger.
Beskrevet som en naturligt ydmyg karakter, nævnte Winton sjældent hans engagement i Kindertransport efter krigen, ifølge rapporter. I stedet slog han sig ned i Maidenhead sammen med sin danske kone, Grete, og arbejdede i flere virksomheders økonomiafdelinger, mens han opdragede deres tre børn. Hans datter, Barbara, huskede, at hendes far aldrig virkede særlig ambitiøs og virkede tilfreds med et roligt middelklasseliv.
Hans ekstraordinære krigsaktiviteter kom først frem i 1988, da hans kone viste en scrapbog med detaljerede profiler af de reddede børn til Holocaust-forsker Elisabeth Maxwell. Hendes mand, avismagnaten Robert Maxwell, bestilte en profil af Winton, der dukkede op i Sunday People.
Derfra blev Wintons heltemod anerkendt på nationalt plan takket være en mindeværdig optræden i tv-programmet That's Life!. Efter at værten Esther Rantzen havde hyldet Winton, der sad blandt publikum, rejste snesevis af publikummere sig på benene og afslørede, at de var 'Winton-børn'.
Resten af sit liv nød Winton – noget modvilligt – status som nationalhelt. I 2003 blev han slået til ridder på Dronningens hædersliste, og i 2009 blev en statue af ham afsløret på Prags togstation.
Altid beskeden nedtonede han konsekvent sin rolle i Kindertransporten. I stedet understregede han tapperheden hos sine kolleger Trevor Chadwick og Doreen Warriner, som satte deres liv på spil ved at blive i Prag for at overvåge operationen under næsen af Gestapo. 'Jeg var ikke heroisk, fordi jeg aldrig var i fare,' fortalte han The Guardian sidste år. 'Det viste sig at være bemærkelsesværdigt, men det virkede ikke bemærkelsesværdigt, da jeg gjorde det.'
