William Kent: Designing Georgian Britain – anmeldelser
V&A hylder den 'fænomenale' polymath-designer, der bragte overdådighed til et beige georgisk Storbritannien
Philadelphia Museum of Art John Howard McFadden Collection, 1928
Hvad du behøver at vide En stor ny udstilling af William Kents design og arkitektur er åbnet på Victoria and Albert Museum, London. William Kent: Designing Georgian Britain udforsker arbejdet fra det 18. århundredes Storbritanniens førende arkitekt, have- og indretningsdesigner og smagsmager.
Kent blev så indflydelsesrig, at hans arbejde gav anledning til den 'kentianske' stil. Denne udstilling samler over 200 eksempler på hans projekter, herunder arkitekttegninger til Horse Guards i Whitehall, møbler fra Chiswick House og landskabsdesign til Holkham Hall. Kører til 13. juli.
Hvad kritikerne kan lide Denne V&A-hyldest viser Yorkshire-mandens arbejde med 'polymath-talenter' og en 'magpie-brain', siger Jonathan Foyle i Financial Times . Kent-stilen, der fejres her, demonstrerer 'en uhyrligt energisk og gennemført kommando og hyppig sammensmeltning af al den billedkunst, som det tidlige 18. århundredes Storbritannien kendte'.
Kent var en 'flamboyant figur, der bragte overdådighed og flair til et beige georgisk Storbritannien', siger Rowan Moore i The Guardian . Kents bygninger er mindre mål i sig selv end en række teatralske rum for samfund, illusion og glæde.
Kent demonstrerede sit 'ramsløse geni på tværs af mange felter og tiltrak berømmelse og kritik i lige grad', siger Ellis Woodman i Daily Telegraph . Som denne eksemplariske udstilling vidner om, gjorde ingen britisk designer et dristigere krav på eftertiden end den fænomenale Kent.
Hvad de ikke kan lide Kent var 'en grusom maler, en halvdårlig arkitekt, en god designer, en stor landskabsarkitekt og en genialisk socialite', som så ud til at foretrække velbehag efter smag, siger Rowan Moore i Guardian. Men mens hans camp-kitsch-stil gjorde nogle vrede, der troede, at hans sociale færdigheder vandt ham opgaver, som hans kunstneriske færdigheder ikke var lig med, er denne udstilling en væsentlig del af, hvad V&A burde lave.
