Faktatjek: Sandheden bag hadforbrydelser efter folkeafstemningen
Ukips Paul Nuttall siger, at der ikke har været nogen stigning i racistiske angreb, men politiets tal tegner et andet billede. Hvem har ret?
Ukip-leder Paul Nuttell har afvist påstande om, at der har været en stigning i hadforbrydelser efter Storbritanniens afstemning om at forlade EU.
Politikeren, som står over for et kritisk mellemvalg i Stoke-on-Trent i næste uge, hævdede, at udbredte rapporter om racistiske angreb var blevet 'fremstillet' for at underminere Brexit.
Så hvem har ret?
Hvem siger hvad?
'Jeg er ikke sikker på, at jeg køber ind i [stigningen i hadforbrydelser],' fortalte Nuttall Den uafhængige i går, da han forberedte sig på at udfordre Labour-partiet i en by, der overvældende støttede Brexit. 'Meget af det er opdigtet.'
Selvom Ukip-lederen erkendte, at individuelle racistiske angreb havde fundet sted efter folkeafstemningen, afviste han ideen om, at det var en del af en bredere national tendens, der blev udløst af afstemningen om at forlade EU.
'Jeg tror, at meget af det her er blevet overdrevet specifikt for at forsøge at ødelægge Brexit,' sagde han.
Hans synspunkter blev gentaget af Tilskueren 's Brendan O'Neill, der beskrev stigningen i hadforbrydelser som en 'selvbærende myte' formidlet af 'venstreorienterede' nyhedsmedier.
Antiracismegruppen Hope Not Hate beskrev imidlertid Nuttalls afvisning af forbrydelser begået mod minoriteter som 'krass i det ekstreme' og advarede om endnu en mulig stigning i hadforbrydelser, når artikel 50 bliver påberåbt senere i næste måned.
Hvad er fakta?
Hadforbrydelser kan være svære at definere, og de fleste politistyrker er afhængige af vurderingen af offeret eller tilskuere for at afgøre, om en hændelse var motiveret af had.
Kritikere af systemet, såsom O'Neill, siger, at kriterierne er for brede og subjektive, og at hadforbrydelser derfor er overregistreret.
Ikke desto mindre afslører regeringstal indhentet af Press Association, at tre fjerdedele af politistyrkerne i England og Wales oplevede rekordniveauer af hadforbrydelser rapporteret i de tre måneder efter afstemningen i juni sidste år.
Antallet registreret mellem juli og september steg fra 10.793 i 2015 til 14.295 i samme periode sidste år, ifølge statistikken offentliggjort tidligere på ugen.
Tre styrker - Metropolitan Police, Greater Manchester Police og West Yorkshire Police - registrerede mere end 1.000 individuelle forbrydelser hver. Kun fire rapporterede et fald.
Ifølge Rigspolitichefrådet er racemæssigt eller religiøst skærpet kriminalitet udjævnet, men tallene er 'stadig alt for høje'.
Hvem har ret?
Nuttalls påstand om, at fremmedfjendske angreb er blevet fremstillet for at fremme en politisk dagsorden, er grundløs, da der ikke er fundet beviser, der understøtter denne udtalelse.
Statistik fortæller måske kun en del af historien, men da det samme tællesystem blev brugt før og efter folkeafstemningen, er det klart, at England og Wales oplevede en stigning i antallet af hadforbrydelser efter EU-afstemningen, selv om BBC Dominic Casciani fremhæver en vigtig advarsel.
'Det kan ikke med sikkerhed hævdes som en kvartalsvis national rekord i hele Storbritannien på grund af den komplicerede måde, hadforbrydelser tælles på,' siger han. 'Det langsigtede billede vil ikke blive klart i flere måneder.'
