Mystery sub i svensk farvand: hvad laver Putin nu?
Frygten fra den kolde krig dukker op igen, da Moskva benægter, at ubåden er deres - på trods af stærke beviser på det modsatte
'Jagten på de røde i oktober' er, hvordan svenske overskriftsskribenter har døbt den ugelange søgen efter en mystisk russisk ubåd, der plyndrer ud for Sveriges klippekyst. Men for den nyvalgte centrum-venstre-regering i Stockholm og militærkommandoen er episoden ingen fiktion fra en Tom Clancy-thriller eller Kurt Wallander-mysterium.
De svenske myndigheder står fast på, at en fremmed ubåd er blevet observeret ikke færre end fem gange i Sveriges hjemmefarvande. Den første indikation på, at det kunne være russisk, var en aflytning af et nødradiosignal tilbage til basen ved Kaliningrad, den russiske enklave på Letlands kyst.
Mistanken blev næret af de første russiske benægtelser. Moskva sagde, at ingen af dets ubåde var forsvundet, og at det pågældende fartøj var en hollandsk ubåd, der var gået ud af kurs og vendte tilbage fra en Nato-øvelse i Østersøen. Den hollandske flåde svarede inden for få timer og sagde, at dens ubåd, Bruinvis, havde afsluttet Nato-indsættelsen efter planen.
I weekenden voksede fantasifulde rygter og spekulationer. Et vidne sagde, at han så ubåden ved kysten og en mand i en sort frømandsdragt tæt på. Amatør-ubådspottere foreslog, at dette kunne være en agent, der blev landet eller gendannet, og at båden var en ny russisk 'stealth' kystspion-ubåd.
Underjagten i oktober følger en række russiske flys indtrængen i svensk og finsk luftrum. Sidste år afslørede et svensk dagblad, at russiske fly havde simuleret et missilangreb på Stockholm, nu kendt som 'Påskeangrebet'. Det svenske luftvåben var ikke i stand til at forvrænge sit Gripen-jagerfly i tide til en effektiv reaktion.
I år har der været indtrængen af russiske militærfly i luftrummet i de tre baltiske republikker - Litauen, Letland og Estland - som nu er NATO-allierede. I begyndelsen af september kidnappede russiske styrker en estisk efterretningsofficer i en grænseoverskridende hændelse.
Den svenske regering frygter, at den nu ser en gentagelse af en hel række hændelser, der involverer russiske ubåde, der undersøger kystforsvar og potentielle strategiske mål under den kolde krig. En russisk ubåd løb i land ved Karlskrana i 1971 og måtte bugseres af den svenske flåde.
En meget reel frygt denne gang er, at fartøjet kan være en atomubåd, der er brudt sammen, risikoen forstærket af muligheden for, at det kan bære taktisk atomammunition.
Både Sveriges og Finlands regeringer viser ingen intentioner om at opgive deres neutralitet - selvom der har været spekulationer om, at de med den nye vitalitet i Østeuropa vil komme tættere på Nato og måske endda tilslutte sig alliancen.
Den umiddelbare bekymring for Stockholm er, hvad der ses som et presserende behov for at opgradere flåde- og luftvåbnets kapacitet. Med Visby-klassens korvette har svenskerne et af de mest avancerede ’stealth’ kystfartøjer. Alligevel har de ingen passende anti-ubådshelikopter som den britiske Merlin. Statsminister Stefan Lofven har indrømmet: Vi skal sætte flere ressourcer i forsvaret. I øjeblikket har den kun 15.300 regulære styrker og bruger 1,2 procent af BNP på forsvar.
Af større bekymring er det komplekse spil skyggeboksning, der spilles af Vladimir Putin i hans strategi for at udfordre Nato på dens østlige udkant – et spil, han ser ud til at vinde på point i øjeblikket.
Trods den urolige våbenhvile i det østlige Ukraine fortsætter den diplomatiske offensiv mod Nato. Større aftaler mellem Rusland og alliancen, som f.eks. grundloven for at stabilisere østeuropæiske lande i 1997, og traktaterne om konventionelle styrker og strategiske våben, der opstod efter den kolde krig, bliver der i princippet sat spørgsmålstegn ved, med en reel mulighed for, at de kan afprøves. til bristepunktet i praksis.
For god ordens skyld har Moskva netop i denne uge igen sat spørgsmålstegn ved Ukraines gode tro på at etablere en ny aftale om russisk gas og afviklingen af gæld til den russiske leverandør, Gazprom.
Ubådssagaen langs Sveriges naturskønne kyster bør rejse diskussion om en anden vigtig mulig strategisk udvikling - et rødt flag for rød oktober, så at sige. Meget af Putins potente image er baseret på militær magt, og dette inkluderer sømagt.
Det betyder, at de russiske flåder projicerer deres styrke ud over hjemmefarvandet i den østlige Østersø og Sortehavet rundt om Sevastapol. Russiske flådeskibe sejler nu tværs over Arktis, ind i det østlige Middelhav, Golfen og videre ind i Det Indiske Ocean og Stillehavet.
Indtil videre har vi kun få indikationer - ikke mindst fra Nato og USA - om, hvordan denne udfordring kunne eller burde imødekommes.
