Skotsk uafhængighed: Den økonomiske udfordring
Argumenterne er ikke meget forskellige fra den første folkeafstemning i 2014 – men efter Brexit, hvem ved, hvad der kan ske?
Getty
Skotlands nationalistiske ledere vil stå over for svære spørgsmål om, hvordan landets økonomi kunne modstå uafhængighed efter Nicola Sturgeons opfordring til en anden folkeafstemning om at forlade Storbritannien.
Hvad skete der?
Skotlands førsteminister sagde mandag, at hun ville søge tilladelse til at afholde en anden uafhængighedsafstemning i enten 2018 eller 2019, når betingelserne for Brexit bliver klare.
Blev dette spørgsmål ikke løst i 2014?
Så det så ud. Alle sider var før uafhængighedsafstemningen i september 2014 enige om, at det ville løse spørgsmålet 'for en generation'. Det skotske nationalparti beskrev selv afstemningen som en 'once in a lifetime'-mulighed.
Den fagforeningsvenlige lejr brugte imidlertid landets medlemskab af EU i sin sag for, at Skotland blev en del af Storbritannien, og SNP hævder nu, at da Storbritannien har stemt for at forlade blokken, og toryerne forfølger et hårdt Brexit, er situationen er helt anderledes.
Sturgeon er også vred over, at Theresa May nægtede at gå på kompromis med at tillade decentrale administrationer en afstemning om en endelig Brexit-aftale. Husk, at mere end seks ud af ti vælgere i Skotland støttede Remain i juni sidste år.
Lyder overbevisende.
Det er det - og der er nogle begrænsede meningsmålinger, der tyder på, at støtten til uafhængighed er ved at stige, omend stadig ligger fast omkring 50 procent.
Når det er sagt, er en YouGov-undersøgelse offentliggjort i Tiderne Efter Sturgeons' meddelelse fandt man et forspring på 14 point for Skotland, der blev i unionen, når 'ved ikke' blev udelukket, hvilket bringer resultatet til 57 procent til 43 procent.
'YouGov noterede sidst et forspring på 14 point til fordel for, at Skotland forbliver i Unionen i en meningsmåling i august 2014, en måned før den første uafhængighedsafstemning,' siger Times.
Problemet for Sturgeon er de økonomiske argumenter, der afsporede det første uafhængighedsbud, som stadig står. Faktisk, siger The Guardian, 'at konstruere et økonomisk argument for uafhængighed ser sværere ud nu, end det gjorde for tre år siden'.
Hvad er problemet?
I 2014, 'for at få beløbene til at stige, antog de, der gik ind for uafhængighed, en oliepris på 100 dollars pr. tønde', siger Værge .
Olien er dog faldet siden da og ligger nu på omkring det halve niveau. Ifølge Daily Telegraph , havde den skotske regering estimeret at tjene 1,8 mia. pund i skatteindtægter fra sin kritiske olieindustri i Nordsøen sidste år, men tog kun 60 mio.
Til dels som følge af dette halter Skotlands økonomiske vækst bagud i forhold til resten af Storbritannien, idet den ligger på 0,7 procent sammenlignet med to procent for landet som helhed sidste år.
Endnu mere kritisk, især hvis Skotland ønsker at blive et uafhængigt medlem af EU, er Holyroods velfærdsudgifter langt højere end resten af Storbritannien, og det løber et budgetunderskud, baseret på dets egne skøn, på 9,5 procent.
Det er omkring tre gange Storbritanniens underskud og ville være det værste i EU – værre endda end Grækenland. Da nye EU-medlemmer skal love for at få deres underskud under tre procent, tyder det på, at der vil være behov for kraftige nedskæringer i udgifterne.
Endelig ville en deling fra Storbritannien betyde skilsmisse fra det land, som Skotland i øjeblikket næsten sender til to tredjedele af sin eksport .
Hvad med pundet?
Ja, det var endnu et kritisk spørgsmål ved afstemningen i 2014, og det er stadig uløst.
SNP gik ind for at beholde pundet, men det blev udelukket af Bank of England. EU-regler siger, at et uafhængigt Skotland bør tilslutte sig euroen, noget et flertal af landet konsekvent har været imod.
Uanset hvad, tilføjer The Guardian, ville Skotland bruge en udenlandsk valuta og ikke have nogen kontrol over sine renter, hvilket betyder, at det ikke kan devaluere for at opveje den alvorlige økonomiske modvind, der kan følge af uafhængighed.
Det lyder som om den økonomiske sag er dømt?
Ikke nødvendigvis. Som Guardian siger, 'Skotland har nogle reelle økonomiske styrker'.
Ud over 'en blomstrende finanssektor' er landet 'stærkt inden for mad og drikke, tiltrækker millioner af turister hvert år og har potentiale til at være verdensledende inden for vedvarende energi', tilføjer avisen.
Hvis det beholdt medlemskabet af EU og dets indre marked, ville Skotland også blive et meget attraktivt hjem for de finansielle servicevirksomheder i London, der i øjeblikket overvejer deres fremtidige post-Brexit.
Det kunne danne grundlag for et nyt økonomisk argument for uafhængighed.
Så Skotland kan drage fordel uden for Storbritannien?
Det er bestemt muligt. En stor forhindring kunne dog være, hvorvidt uafhængighedsstøttende skotter virkelig ønsker at tilslutte sig EU som et selvstændigt land, med alt det tab af britiske frynsegoder, det måtte medføre.
Det Daily Telegraph påpeger, at 400.000 skotter, der støttede uafhængighed, skønnes at have stemt forladt i juni sidste år, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af alle dem, der støttede Ja-kampagnen.
Derudover fandt regeringens egen Scottish Attitudes Survey, at mere end to tredjedele af befolkningen nord for grænsen enten er anti-EU eller i det mindste ønsker at se dens magt begrænses.
En SNP-kilde fortalte endda til avisen, at Sturgeon vil droppe ideen om at blive medlem af EU igen til fordel for at søge at blive medlem af det europæiske frihandelsområde, ligesom Norge. Det vil stadig gøre det muligt for landet at forblive på det indre marked, hvilket kan være afgørende for uafhængighedssagen.
