Wedgwood: Fint porcelæns skiftende ansigt
Ulrik Garde Due, fra bestikinstitutionen, forklarer, hvordan virksomheden udvikler sig for at imødekomme behovene hos moderne forbrugere
Der er en følelse af, at fint porcelæn ikke er noget, folk køber længere. Men de køber bare anderledes nu - anderledes selv end, hvordan de købte for bare 10 år siden. Folk er til cocooning, så de vil stadig gerne købe ting af god kvalitet til deres hjem frem for de billige og muntre. De vil ikke have service til store, faste middage til 20, både fordi de måske bor i mindre hjem, og fordi de simpelthen ikke spiser sådan mere. De sidder i køkkenet og ser spisning som en del af en bredere interesse for gastronomi.
Deres smag er ikke så forskellig fra deres forældres – de ønsker stadig en vis tidløshed. Men de ønsker også, at det, de køber, er mindre dekorativt, mere funktionelt og frem for alt relevant. De er ikke ved at købe dyrebare stykker bare til at vise på kaminhylden. De er heller ikke i komplette sæt - de kan lide at mikse og matche. Deres tilgang til fint porcelæn passer til den tid, vi lever i. Og det skal Wedgwood også gøre.
For at være ærlig, da jeg blev kontaktet om jobbet, var jeg overrasket over, at Wedgwood stadig eksisterede. Og den slags reaktion er, hvad vi har set hos forbrugerne derude. Men Wedgwood er en upoleret juvel. Den venter på at blive genoplivet. Faktisk er der en kæmpe mulighed for det. Tænk på luksuriøse engelske livsstilsmærker nu, og jeg er ikke sikker på, hvem der ejer den position. For 25 år siden kunne det have været et mærke som Laura Ashley, men ikke længere, og jeg er heller ikke sikker på, at Asprey helt har gjort det. Der er en åbning.
Det betyder ikke, at selvom vi skal være moderne, skal vi bevæge os for langt væk fra vores rødder. Det handler om at arbejde med arkiverne, trække ideer fra dem og vride ideerne, hvor det er nødvendigt. Det er noget, vi allerede har gjort med Jasperware, et materiale Wedgwood engang var berømt for, ved at bruge det til at skabe potter til brug i stedet for til udstilling, men hver har en marmoreringseffekt, der er unik for den. I 1759 var Josiah Wedgwood, virksomhedens grundlægger, en sand innovator – så der er stadig plads til eksperimenterende, nærmest kunstværker. Han var med til at forme tidens mode. Og det vil vi gerne bringe tilbage.
Vi ønsker også, at Wedgwood skal ses i sammenhæng igen, for at være britisk, og hvad kan være mere britisk end at drikke te? Vi har skabt et tekonservatorium-koncept – dels tesalon, dels butik – som vil turnere på tværs af USA og Asien. Vi har endda lavet vores egne teblandinger til også at drikke fra vores porcelæn. Det er oplevelsesrigt, hvilket er en vigtig del af enhvers påskønnelse af et brand i disse dage. Vi lancerede det på dette års Chelsea Flower Show – Josiahs søn John grundlagde Royal Horticultural Society – og blev forbløffet, da omkring 50.000 mennesker kom igennem det i løbet af fem dage. Det, vi fandt ud af, var, at mange mennesker har gode minder om Wedgwood, som de gerne vil genopleve. Wedgwood trænger bare til at blive frisket op for at gøre det rigtigt for dem igen.
ULRIK GARDE DUE er formand for Fiskars Living Business, som ejer Wedgwood. Garde Due, der er noget af en ekspert i forretningsomlægning, har tidligere haft ledende stillinger hos Burberry, Georg Jensen og Temperley; wedgwood.co.uk
