Fortjener Google sin store bøde?
Kritikere siger, at den rekordstore afgift på 2,4 milliarder euro er motiveret af politik og ikke konkurrencebegrænsende adfærd
European Commissioner for Competition Margrethe Vestager
Emmanuel Dunand, AFP
En bøde på €2,4 mia Irish Times .
Andre, som Financial Times , brug analogien med krig: de siger, at europæiske regulatorer trækker kamplinjer med ikke kun Google, men den bredere amerikanske teknologisektor, der dominerer internettet og sociale medier.
Straffen er bestemt en erklæring i sig selv – den er mere værd end summen på €2,2 mia. (2 mia. pund), der blev idømt Microsoft i fire bøder i løbet af et årti.
Det er også mere end det dobbelte af bøden på 1,1 mia. EUR (970 mio. GBP) for Intel i 2009, den tidligere højeste.
Men det er den præcedens, den skaber, der uden tvivl er af mere interesse, i betragtning af den lethed, hvormed Google har råd til bøden, idet den kun tegner sig for tre procent af moderselskabets Alphabets likviditetsreserver.
Som den første kendelse af sin art er sagen et skelsættende mærke, der, hvis dommen stadfæstes, kan betyde store problemer for andre store amerikanske tech-giganter Facebook og Amazon.
Ufortjent straf
På trods af alt dette hævder FT, at Google har 'tabt en kamp, som det sandsynligvis fortjente at vinde'.
Problemet, hedder det, er, at landskabet i den digitale verden, da undersøgelsen blev sat i gang tilbage i 2010, er så grundlæggende ændret, at det gør klagen her irrelevant.
Denne klage blev først anlagt af et britisk par, Adam og Shivaun Raff, som henvendte sig til Europa-Kommissionen i 2009, efter at deres spæde hjemmeside til sammenligning af indkøb, Foundem, så ud til at være blevet degraderet i Googles søgeresultater.
En relancering af Googles fejlslagne Froogle shopping-tjeneste som Google Shopping i 2008 resulterede i, at en ny boks, der promoverede virksomheden, blev tilføjet til toppen af shopping-søgeresultatsider, siger Daily Telegraph .
Google står for 90 procent af søgeaktiviteten – og 95 procent af 'klik' på søgeresultater er på den første side med links, hvoraf 35 procent er til toplinket.
Men måden folk handler online på har ændret sig siden 2010, og de fleste 'intention to buy' shoppingsøgninger udføres nu på Amazon, siger Telegraf .
Der er også mere konkurrence på sammenligningswebsteder, der ikke er afhængig af søgemaskinehenvisning.
Kort sagt: pressede Google livet ud af en bestemt virksomhedsklasse? Meget muligt. Blev konkurrencen derved skadet? Det er nok ikke meget,« siger FT.
At spille politik
Hvis denne undersøgelse kun ser ud til at være målrettet en dybt hjørne af e-handel Det er ikke af større relevans, nogle hævder, at det er fordi EU spiller politik.
'Amerikansk dominans af forbrugerinternettet har længe været i rang med EU-politikere, og påstande om, at Vestager er motiveret af økonomisk jalousi, er blevet presset af teknologilobbyister og amerikanske politikere,' siger Telegraph.
I denne sag, efter at de amerikanske myndigheder droppede en undersøgelse af lignende praksis i 2013, ser det ud til, at virksomheden i 2014 'trykte hånden' på en aftale med den daværende EU-konkurrenceregulator Joaquin Almunia.
Men så, siger avisen, implicerede Edward Snowdens afsløringer teknologivirksomheder og 'ændrede stemningen'.
En ny konkurrencekommission tog over med danske Margrethe Vestager i spidsen, og der blev signaleret en hård ny tilgang. Google står over for yderligere to undersøgelser, og der har været undersøgelser af skatteaftaler for f.eks. Apple og Amazon.
'Bare' krig
Christopher Williams skriver i Telegraph og siger, at 'mange glemmer... at indtil for et par år siden var Microsoft en af hovedkræfterne bag klager mod Google'.
Om den bredere kamp siger FT: 'Google har tabt en kamp, som det sandsynligvis fortjente at vinde... [men] det betyder ikke, at det vil fortjene sejr i de kommende kampe, eller at krigen er uretfærdig'.
'Filosofisk og praktisk er Vestagers beslutning et tidligt, men væsentligt skridt i retning af at mærke virksomhedens hovedprodukt som et naturligt monopol, der kan kræve langsigtet regulering,' tilføjer Williams.
Problemet her er, at selvom Google er en privat virksomhed, er den også så dominerende, at prioritering af sine egne tjenester kan underminere konkurrencen i generel og skadelig forstand.
Tænk på National Grid eller BT's Openreach, to private virksomheder, der kontrollerer en effektiv monopolforsyning inden for el- og bredbåndsinfrastruktur og derfor er ekstremt stramt reguleret.
Der er også bredere konsekvenser for Amazon, som har en dominerende stilling på mange markeder og i e-handel mere bredt, såvel som Facebook, den sociale mediegigant, der forgrener sig til peer-to-peer-salg og finansielle tjenester.
Slut spil
Så hvor ender alt dette?
Google er blevet bedt om at rette op på problemerne inden for tre måneder. Løsningen er blevet overladt til dets skøn, og man forestiller sig en bred margin for at komme til kort fra kommissionens krav.
Hvis dette er det første skud i en langvarig krig mod digital dominans af nogle få store firmaer, så kan det i sidste ende ende med, at dele af virksomheder bliver adskilt, ligesom Openreach bliver afspærret fra den primære BT-forretning.
For Google spekulerer Williams i, at dette i sidste ende kan ende i, at online-annoncesalg bliver adskilt fra monopolsøgeudbyderen.
'Det er en fjern trussel, og en sådan drastisk handling ville kræve beviser for monopolmisbrug i stor skala, men det er den slags ting, Googles hær af advokater og lobbyister bekymrer sig om på lang sigt.'
Dets valg på kort sigt er, om de vil forsøge at undgå dette resultat ved at appellere afgørelsen - potentielt forsinke en endelig dom i årevis - og forsvare en del af dens forretning, som ikke vil være en stor afgørende faktor for dens fremtidige succes.
Alternativet er at 'holde hænderne i vejret, betale sin bøde, foretage de nødvendige ændringer af sine produkter og så undersøge, hvordan det er endt her, for at undgå en gentagelse'.
Uanset hvad, er det svært at tro, at dette vil være Googles sidste træfning med EU – eller at det slipper uden ændringer i sin forretning.
