Hvem er kurderne?
USA anklaget for 'forræderi' efter at have trådt til side for tyrkisk angreb på kurdisk-kontrolleret territorium i det nordlige Syrien
Getty billeder
Tyrkiske styrker indledte i denne uge et længe ventet angreb mod de kurdisk-ledede syriske demokratiske styrker (SDF), hvilket udløste et ramaskrig fra det internationale samfund.
Offensiven kommer efter, at Donald Trump søndag meddelte det Amerikanske tropper ville trække sig tilbage fra grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.
Både Ankara og kurderne er tætte allierede med USA, men de tyrkiske myndigheder har længe set kurderne både i Tyrkiet og i nabolandet Irak og Syrien som en forstyrrende tilstedeværelse.
De tyrkiske anklager centrerer sig omkring Kurdistan Workers’ Party (PKK), en kurdisk ekstrem venstrefløjsmilitant og politisk organisation, som Ankara betragter som en terrorgruppe. Tyrkiet har i årtier planlagt et indfald i Syrien for at skabe en såkaldt bufferzone, men USA's tilstedeværelse i regionen har været med til at forhindre en omfattende konflikt.
Trumps beslutning om at trække sig, kort efter et telefonopkald med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, banede imidlertid vejen for et tyrkisk overfald - hvilket førte til beskyldninger om, at USA har forrådt kurderne og SDF , som har spillet en central rolle i at hjælpe amerikanske styrker med at besejre Islamisk Stat i regionen.
Præsident Erdogan siger, at målet med angrebet er at ødelægge den terrorkorridor, som han hævder, at kurdiske styrker forsøger at etablere på hans lands sydlige grænse, og at skabe fred i regionen.
Kritikere hævder dog, at Washingtons beslutning om effektivt at overlade kurderne til de tyrkiske styrkers nåde vil fortryde fremskridt mod Isis, forråde en militær allieret, der havde mistet titusindvis af krigere og udløse yderligere konflikt, rapporterer jeg nyheder websted. Tiltaget er blot manges seneste forræderi mod kurderne, tilføjer avisen.
Men hvem er egentlig kurderne, og hvor passer de ind i det sammenfiltrede spind af interesser i Mellemøsten?
Hvem er kurderne?
Kurderne var oprindeligt et af de oprindelige folk på de mesopotamiske sletter og højlandet i det, der nu er det sydøstlige Tyrkiet, det nordøstlige Syrien, det nordlige Irak, det nordvestlige Iran og det sydvestlige Armenien. BBC .
I dag danner de et særpræget fællesskab, forenet gennem race, kultur og sprog, fortsætter tv-selskabet. Når det er sagt, er kurderne fortsat en mangfoldig etnisk gruppe.
De har ikke et fælles sprog, men taler i stedet en række dialekter fra den kurdiske sprogfamilie, såsom Kurmanji, Sorani, Xwarig og Laki.
De har heller ikke en fælles religion. Størstedelen af kurderne er sunnimuslimer, men inden for gruppen er der store samfund af kristne, zoroastriere, yarsanier og yazidier samt en betydelig jødisk befolkning.
Har de et land?
I øjeblikket har kurderne ikke en officiel stat. The Irish Times rapporterer, at op til 30 millioner kurdere bor i en region almindeligvis kendt som Kurdistan, et vagt defineret område, der spænder over dele af Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien.
Denne splintrede tilværelse er et resultat af en række traktater underskrevet af de allierede i kølvandet på Første Verdenskrig, hvor Mellemøsten blev skåret op i talrige lande uden at tage højde for stamme- og etniske forskelle. Forskellige kurdiske grupper har kæmpet for autonomi i deres respektive lande lige siden.
Kurdere er længe blevet undertrykt og nægtet grundlæggende rettigheder, især i Syrien, hvor så mange som 300.000 kurdere er blevet nægtet statsborgerskab siden 1960'erne. Kurdisk jord er også blevet konfiskeret og omfordelt til arabere i et forsøg på at 'arabisere' kurdiske regioner, siger BBC.
Siden borgerkrigens udbrud i Syrien i 2011 har syriske kurdere søgt at konsolidere deres krav over distrikter med kurdisk flertal i landet, der tilsammen er kendt som den de facto selvstyrende region Rojava.
Hvorfor var kurderne i spidsen for kampen mod Isis?
I 2015 dannede en koalition af kurdiske og arabiske soldater SDF, en væbnet gruppe støttet af amerikanske, britiske og franske specialstyrker, i et træk, der havde til formål at dæmme op for den hurtige spredning af Isis over Syrien. Det kurdiske kontingent af alliancen er kendt som People's Protection Unit (YPG).
Syriske regeringsstyrker havde sat kurderne i hjørnet i Rojava ved hjælp af militær magt i årtier, men efter at de trak sig tilbage fra regionen for at fokusere på at bekæmpe Isis andre steder, stod SDF ansigt til ansigt med terrorgruppen i det nordlige Syrien. I løbet af år med blodige kampe mistede SDF så mange som 11.000 soldater og blev i sidste ende krediteret som en nøglespiller i det endelige nederlag til Isis.
Isis har i øjeblikket intet territorium, men flere kilder har hævdet, at der stadig er titusindvis af jihadist-krigere i skjul i både Irak og Syrien - og advarer om, at tilbagetrækningen af amerikanske tropper kan bane vejen for en genopblussen for terrorgruppen.
CNN rapporterer, at Tyrkiets indtrængen i kurdisk territorium kan medføre, at tusindvis af terrorister og to SDF-kontrollerede holdefaciliteter for fordrevne Isis-medlemmer bliver efterladt ubevogtet.
Hvorfor invaderer Tyrkiet nu?
Spændingerne mellem Tyrkiet og den kurdiske etniske gruppe går årtier tilbage, begyndende med en konflikt mellem tyrkiske og kurdiske styrker i Tyrkiet.
Kurdere udgør i øjeblikket omkring 15% til 20% af befolkningen i Tyrkiet, hovedsageligt baseret i den østlige og sydøstlige del af landet nær grænserne til Irak og Syrien. Selvom den tyrkiske stat længe har undertrykt det kurdiske folk inden for dets egne grænser, kom spændingerne først til spidsen i 1978, da den kurdiske militante Abdullah Öcalan grundlagde den yderste venstrefløjs oprørsgruppe PKK, som indledte en væbnet konflikt mod Tyrkiet i håb om at oprettelse af en uafhængig kurdisk stat.
Konflikten i Tyrkiet har resulteret i mindst 40.000 menneskers død, og Öcalan har været fængslet af tyrkiske myndigheder i de sidste 20 år.
Som et resultat af oprøret betragter Tyrkiet, USA og EU alle PKK som en terrorgruppe, og præsident Erdogan har gjort det klart, at hans ultimative mål er at eliminere organisationen, siger CNN.
Mens PKK ikke har spillet en aktiv rolle i den syriske borgerkrig, har den tyrkiske regering desuden udtrykt bekymring over gruppens bånd til YPG, som er en aktiv kombattant i konflikten.
Lederne af begge organisationer har forsøgt at bagatellisere forbindelsen, men Tyrkiet betragter ikke desto mindre også kurdiske YPG-krigere i det nordøstlige Syrien som terrorister.
I en tweeted besked i denne uge advarede præsident Erdogans kommunikationsdirektør, Fahrettin Altun,: YPG-militante har to muligheder: De kan springe ud, eller vi vil have stoppet dem i at forstyrre vores bekæmpelse af IS-bestræbelser.
I en efterfølgende besked på Twitter sagde Erdogan, at hans seneste mission, kaldet Operation Peace Spring, ville bevare Syriens territoriale integritet og befri lokale samfund fra terrorister.
