Storbritanniens tilbagevenden til topartipolitik
Uanset hvad der sker på torsdag, er én ting sikkert - dette valg vil blive husket for polariseringen af britisk politik
Dette indhold er underlagt ophavsret.
Mens meningsmålingerne til morgendagens folketingsvalg varierer voldsomt, tyder de alle på, at Storbritanniens to vigtigste politiske partier er på vej til at vinde 80 procent af stemmerne mellem dem, mere end i noget andet valg i 40 år.
'Opturen vender en tendens, som har varet i årtier,' siger Buzzfeed . Den samlede stemmeandel for landets to største partier faldt fra mere end 90 procent i 1950'erne til omkring 65 procent ved de seneste valg.
Hvorfor er dette sket?
'For det meste skyldes det, at de mindre partier bliver mindre populære,' sagde Steve Fisher, lektor i politisk sociologi ved Oxford University, til Buzzfeed.
Ukip vandt 12,5 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2015, men dets støtte er siden kollapset, og det kæmper for at formulere et formål efter EU-afstemningen, især med Theresa May, der har taget en hård linje med hensyn til Brexit.
Derudover er den forventede stigning i Lib Dem udeblevet. 'En del af dette er blevet tilskrevet mange Remain-vælgeres accept af, at Brexit kommer til at ske,' siger den. Financial Times , mens meningsmålinger også tyder på, at partiet stadig lider under virkningerne af at indgå i en koalition med tories i 2010.
De Grønne 'ser stort set irrelevante ud, da de ikke længere udflankerer Labour på venstrefløjen, mens deres nøglepolitikker, såsom jernbanenationalisering, er blevet plyndret af deres rival', siger CapX . En mangel på karismatisk lederskab i Lib Dems og Ukip og et førstegangsvalgsystem, der ikke formår at omsætte folkelig støtte til pladser, har også bidraget til den svindende støtte til mindre partier, tilføjer den.
Men, siger Molly Kiniry i Daily Telegraph , dette er kun halvdelen af historien. Sammenbruddet af Ukip har været godt for maj, siger hun, 'men opkomsten af tories er blevet matchet af fremkomsten af en mere forenet venstrefløj - og splitter landet i to efter ideologiske linjer'.
Premierministeren har stillet sig i direkte opposition til Labours Jeremy Corbyn og 'opmuntrer til en os-mod-dem-mentalitet', der minder om en amerikansk præsidentkampagne, mens hun 'forsøger at presse forskellige valgkredsgrupper ind i to partier, med det resultat, at de moderatsindede deltagere – som Labours Blairites – taber«.
Tidligere valg blev udkæmpet for kontrol over midtbanen, men Labours og de konservatives stadig mere polariserede positioner har, siger Buzzfeed, 'givet begge partier mulighed for at samle de stemmer, de havde tabt i deres egne udkanter'.
Labour er igen 'hjemsted for vrede proteststemmer, der engang var tabt til De Grønne, mens toryerne opsuger millioner af stemmer, som Ukip har taget fra dem', siger CapX.
Partiet har også nydt godt af de svage meningsmålingstal fra de venstre-i-midte-udkantspartier, 'da nogle vælgere beslutter, at den eneste måde at minimere størrelsen af Mays flertal på er en stemme på Labour', siger Buzzfeed.
Er skiftet tilbage permanent?
Labour og de konservative bør ikke gå ud fra, at dette års genopblussen markerer begyndelsen på en ny æra med topartidominans, sagde professor Thom Brooks fra University of Durham til Financial Times.
'Hvis en stærk personlighed dukker op, som Emmanuel Macron, der er forankret i et stort politisk parti, står over det, kan de tiltrække folkemængder,' sagde han. »Samfundet er meget skeptisk og kynisk over for mainstream-partier, folk leder efter en forandring. Der er plads på den politiske scene til en sejr i Macron-stil.'
