Taliban erklærer sejr i 'evig krig' med USA
Islamister trodser, da Joe Biden tilbyder magtdelingsaftale med den afghanske regering
- Taliban indtager byer, da afghansk militær kollapser
- Vil USA's tilbagetrækning fra Afghanistan udløse borgerkrig?
- CIA kapløb for at forhindre Talebans magtovertagelse i Afghanistan
- Instant Opinion: 'var Afghanistan det værd?'
- Taliban erklærer sejr i 'evig krig' med USA

Scott Nelson/Getty Images
Amerikanske tropper i det centrale Afghanistan kort efter besættelsen i 2001
Da USA begyndte at kaste bomber over Afghanistan i oktober 2001, blev en konflikt udløst, som ville strække sig ud over to årtier og kræve 2.300 amerikanske soldaters liv og mere end 43.000 civile.
Da USA og Nordalliancens styrker indtog hovedstaden Kabul, opfordrede Taliban - som havde styret Afghanistan siden 1996 - til en forhandlet løsning for at afslutte konflikten. Så svarede den amerikanske præsident George W. Bush: Der er ikke noget at forhandle om.
Men med amerikanske tropper stadig i det krigshærgede land i dag, er tonen hos både islamisterne og Washington skiftet markant.
'Elefant i rummet'
Joe Bidens administration har tilbudt Taleban en foreløbig magtdelingsaftale med den afghanske regering, da USA står over for en forestående deadline sat af Donald Trump for tilbagetrækningen af de resterende amerikanske tropper i den sydasiatiske nation.
Det seneste bud på at afslutte USAs evige krig er blevet mødt med svindler fra Taleban, siger New York Times (NYT), som rapporterer, at oprørsgruppens ledere fremmer et modigt budskab: Vi har allerede vundet krigen.
Fredsforhandlinger med det formål at sikre en fredelig fremtiden efter besættelsen skal begynde i Tyrkiet i næste måned, men elefanten i rummet vil være den halvt erkendte sandhed, at Taleban har overtaget og derfor viser ringe udadtil interesse for kompromis, tilføjer avisen.
Oprørerne har klart fordelen, er enig Bakken , efter at have overvundet afghanske militærbaser, støt taget kontrol over store dele af landskabet og trængt ind i byer.
Talebans viceleder Sirajuddin Haqqani erklærer i en nylig tale, at ingen mujahid nogensinde troede, at vi en dag ville stå over for en så forbedret tilstand, eller at vi vil knuse de oprørske kejseres arrogance og tvinge dem til at indrømme deres nederlag i vores hænder.
For at sige det på en anden måde, siger NYT, efter at have overlevet de almægtige amerikanere, resten er børneleg efter Talebans opfattelse. Spillet er stort set slut.
Mens Talebans nuværende retorik også er propaganda, dikterer den dystre følelse af Talebans overherredømme svaret fra en desperat afghansk regering, fortsætter avisen.
Oprørernes sejrskrav bidrager til opgivelsen af snesevis af kontrolposter og faldende moral blandt de afghanske sikkerhedsstyrker, som ifølge en vestlig diplomatisk kilde i Kabul allerede er hamret af en 'ikke holdbar' tabsrate på måske 3.000 om måneden .
Den pensionerede afghanske hærgeneral Mirza Aslam Beg forudsiger, at det afgørende øjeblik i den årtier lange krig vil komme, når de sidste amerikanske tropper forlader hans land, en tilbagetrækning, der i øjeblikket er planlagt til at være afsluttet den 1. maj.
Taleban-modstanden vil vokse i intensitet, hvor islamisterne gradvist konsoliderer deres skrifter i de 80 % af afghansk territorium, hvor de allerede har delvis kontrol, og belejrer byer og byer, som i øjeblikket er indeholdt af præsident Ashraf Ghanis regering, skriver Beg i en artikel for pakistansk avis Nationen .
Alligevel på trods af disse udsigter står USA over for dilemmaet med djævelen og dybhavet, når de skal beslutte, om de skal gå videre med den planlagte tilbagetrækning, hævder Beg. Afghanistan er fortsat svagt og dårligt styret, men USA vil lide et større ansigtstab, hvis det beslutter sig for at blive i en krig, det ikke kan vinde.
Da Biden-administrationen kæmper med dette dilemma, planlægger Taliban allerede at genoprette deres islamiske emirat, ifølge Jawed Kohistani, en afghansk analytiker og tidligere sikkerhedsembedsmand i Kabul.
De tror, de har slået amerikanerne, så de kan også slå de andre afghanske styrker og få kontrol over landet, siger Kohistani til NYT.
Mindst værste mulighed?
Magtdelingsaftalen er kernen i Bidens plan om at få amerikanske tropper ud af Afghanistan og reducere USAs fodaftryk i Mellemøsten. Men selve forestillingen belaster godtroenhed, siger den Brookings Institute 's Michael E. O'Hanlon og Omar Sharifi.
Tilsyneladende skal folk tro, at den gruppe, der førte Afghanistan tilbage til stenalderen i 1990'erne, som dengang husede og beskyttede gerningsmændene fra 9/11, og som forbliver dybt i sengen med al-Qaeda, frivilligt vil danne en ny interim regering med nogle elementer af præsident Ashraf Ghanis administration, skriver parret.

Den afghanske præsident Ashraf Ghani ved sikkerhedskonferencen i München i 2020
Johannes Simon/Getty Images
Men selvom planen kan være bygget på mangelfuld logik, lyder den bedre end yderligere ti eller tyve års evig krig, hvor regeringsstyrker langsomt men ubønhørligt taber terræn til ekstremister, mens udenlandske styrker forsøger at dæmpe blødningen, indrømmer de.
At opretholde en militær tilstedeværelse i landet vil invitere oprørsgruppen til at genoptage drab på amerikansk personel, tilføjer Vox , som bemærker, at der simpelthen ikke er nogen overordnet konsensus om, hvad der er den bedste fremgangsmåde.
Frygten blandt Bidens rådgivere er, at hans administration vil eje konsekvenserne af, hvad der ser ud til at være en stigende katastrofe i Afghanistan, siger den pensionerede amerikanske hærs oberst Chris Kolenda, der befalede tropper i Afghanistan og fungerede som rådgiver for afghanske civile sikkerhedsstyrker.
Men blot at opretholde status quo låser i elendighed, som de omkring 38 millioner afghanere lever i, sagde Kolenda til nyhedssiden. Den status quo er bare ikke holdbar.
Alligevel vækker muligheden for et Afghanistan styret af Taleban bekymring og frygt i den sekulære verdens sind, skriver Beg i The Nation.
Den udsigt betragtes som en overhængende realitet af oprørsgruppen, som tror, at deres fremskridt ubønhørligt vil føre til afslutningen på Kabul-regeringen, siger NYT.
På slagmarken er der en følelse af, at 'Vi er stærkere end nogensinde,' sagde Ashley Jackson, en Taleban-ekspert ved det London-baserede Overseas Development Institute, til avisen.
Magtdeling og demokrati, disse er en forkastelse for deres politiske kultur.