The Sounds of the Dolomites: Ekstreme udendørskoncerter
Medkurator og cellist Mario Brunello beskriver denne årlige musikfestival, der afholdes i omgivelserne af bjergene i Trentino i Italien
KUNST
Stilhed er noget, vi sjældent tænker over, men alligevel er det et meget vigtigt element i bjergene, i livet og i musikken. Al musik starter fra stilhed og vender tilbage til den. Og når musikeren spiller den første tone for at bryde den stilhed, fylder det publikum med en unik følelse af liv.
Filosofien bag Sounds of the Dolomites er ikke blot at spille musik i et fantastisk landskab, men at skabe en oplevelse, som er speciel for kunstneren og publikum. For mig synes jeg, at festivalen er så speciel, fordi store kunstnere – for eksempel de 12 cellister fra Berlin Philharmonic – tager imod invitationen velvidende, at de vil blive udfordret til at skabe deres egen lyd uden hjælp fra store koncertsale. I et normalt auditorium giver salens akustiske egenskaber en velkendt lyd tilbage, som musikerne og en stor del af publikum vil forvente. Her kan de ikke forudse det. Der er ingen fysiske grænser for det rum, hvor de spiller, men alligevel skal de fylde rummet med en unik lyd.
Det er ikke kun en klassisk musikfestival. Vi har også store navne fra jazzens verden – som pianisten Chick Corea – og fra pop, rock og blues – for eksempel solist Jack Savoretti – samt verdensmusik.
Et højdepunkt på festivalen er en utrolig solopgangskoncert kl. 06.00. Det 3.000 mand store publikum går op ad et bjergpas nær Madonna di Campiglio i to eller tre timer med hovedfakler midt om natten for at ankomme lige i tide til, at solen giver det første lys til Dolomittklippen. Og musikerne skal også gå op med deres instrumenter. Vi har ikke fundet en pianist, der er stærk nok til at bære sit instrument endnu – det er svært nok med en cello. Det er meget specielt at have musikere og publikum, der går sammen og lever den samme oplevelse.
Solopgang er det vigtigste tidspunkt på dagen for folk, der elsker bjerge, klatrere tager altid af sted før daggry for at give sig selv flere chancer for at nå et topmøde sikkert. Og solopgang giver dig energi. Vi ville udforske, hvad der ville ske, når man samler musik nedefra og solen fra oven. Publikum føler ofte den forbindelse meget stærkt. Dolomitterne er også kendt som Monti Pallidi [blege bjerge], fordi klippen er lysegrå. Men ved solopgang og solnedgang reflekterer det farven intenst. På samme måde forvandler musikken stedet. Og selvfølgelig reagerer vi som musikere på omgivelserne – når sollyset dukker op over tinderne, brænder noget i dig. Det er en æstetisk, mystisk oplevelse, som jeg finder meget nærende. Du finder virkelig dig selv, når du går til en top og ser på, hvad der er ud over toppen.
Når jeg spiller på The Sounds of the Dolomites, er mit program for eksempel ikke strengt taget en barok- eller Mozartkoncert. Jeg kan godt lide at udforske lydens muligheder og forskellige sprog og tænke på rammerne for leg i bjergene. Jeg starter måske med noget Bach, da han for mig er udgangspunktet for musikken i den vestlige civilisation, og jeg føler også, at hans musik har en lignende profil som bjergene, såvel som den har dybden og betydningen af indersiden af et bjerg. Jeg kunne spille en traditionel sang, som normalt synges, når der har været en tragedie i bakkerne; eller en moderne klassisk meditation om ensomhed, skrevet af en siciliansk ven af mig; eller måske en Hurrian-salme fra det nuværende Syrien, den ældste kendte musik – for at afspejle de evige Dolomitter.
Min cello blev lavet for fire århundreder siden af Giovanni Paolo Maggini i Brescia i Italien, som var centrum for violinfremstilling før Cremona og Stradivarius. Fyrretræet giver den en stærk ramme og den bløde ahornskind giver en smuk genklang. Faktisk kom træet fra Trentino-alperne, hvor der faktisk er en skov kaldet Foresta dei Violini [skov af violiner] i Fiemme-dalen. Så at spille her er at tage min cello med hjem.
MARIO BRUNELLO er uddannet på Konservatoriet i Venedig, hvorefter han vandt den højt ansete Internationale Tjajkovskij-konkurrence. Siden da har han optrådt med London Symphony Orchestra, NHK Symphony Tokyo, Filarmonica della Scala, DSO Berlin og mange andre førende orkestre, ligesom han har samarbejdet med nogle af verdens største musikere og dirigenter. I 1994 grundlagde han Orchestra d’Archi Italiana, som han dirigerer, og han er gæsteprofessor ved Det Kongelige Musikkonservatorium. I Suoni delli Dolomiti (Dolomitternes lyde) løber fra 7. juli til 31. august med 24 arrangementer. Besøg visittrentino.info ; for koncertdetaljer, besøg isuonidelledolomiti.it
