'Krigsgæld': Er Tyskland for tæt på Rusland til dets allieredes komfort?
Sammenstød om planlagt rørledning genskaber bekymring over den bløde holdning mod Moskva
Adam Berry/Getty Images
Tysklands præsident har fremkaldt vrede i Ukraine ved at argumentere for, at et planlagt russisk rørledningsprojekt skal gå i gang, da Berlin skylder Moskva en krigsgæld efter Anden Verdenskrigs grusomheder.
Det fortalte præsident Frank-Walter Steinmeier Rheinische Post at der er en helt anden dimension af det kontroversielle Nord Stream 2-projekt, da en meget broget historie med Rusland har set faser af frugtbart partnerskab, men stadig flere gange med rystende blodsudgydelser.
Ukraines ambassadør i Berlin, Andrij Melnyk, sagde, at det var kynisk at bringe det nazistiske terrorregimes grusomheder i spil i netop denne debat. Men det er ikke første gang, Tyskland kommer under lup for sine tætte bånd til Rusland.
Usandsynlige venner
Tyskland flirtede kort med at skrinlægge rørledningsprojektet - som vil levere 55 milliarder kubikmeter naturgas om året fra Rusland til Tyskland - efter forgiftningen af oppositionslederen Alexei Navalnyj som kom sig over angrebet i Berlin.
Men Armin Laschet, den ny leder af Tysklands største parti Den Kristelige Demokratiske Union (CDU), sagde senere, at projektet ville fortsætte, da feel-good-moralisering og indenlandske slogans ikke er udenrigspolitik. Han bemærkede, at USA også køber store mængder råolie fra Rusland, og sagde til journalister: Vi er nødt til at tage verden, som den er, for at gøre den bedre.
Laschet er blevet nøje undersøgt, siden han vandt CDU-ledervalget i sidste måned, efter at en række af hans tidligere kommentarer om Rusland dukkede op igen. CDU-lederen, der har en stor chance for at efterfølge Angela Merkel som kansler efter valget til Forbundsdag i september, angreb tidligere salgbar anti-Putin-populisme efter Ruslands annektering af Krim i 2014 .
Han antydede også i et tweet, at der manglede beviser til at bevise det Rusland stod bag novichok-angrebet på Sergei Skripal og hans datter Yulia i Salisbury i 2018, den Financial Times tilføjer.
Modstandere af Nord Stream 2-planerne siger, at det vil øge Europas afhængighed af Moskva for dets energisikkerhed, mens Vladimir Putin samtidig griber aggressivt ind i udlandet og knuser uenighed i hjemmet, Tiderne rapporter. Men indtil videre ser det ud til, at Tyskland er indstillet på at se projektet igennem trods protester fra Kiev, Paris, Warszawa og Washington.
Kigger mod øst
Laschets historiske indgreb i Rusland placerer ham uden for mainstream i CDU. Men afslutningen på Merkels lederskab har set fremkomsten af en gådefuld tilgang til russiske relationer, der har forvirret Berlins partnere i Europa, siger Noah Barkin, administrerende redaktør for Rhodium Groups forskningsvirksomhed, i en artikel for Udenrigspolitik .
Dette gentages af Gustav Gressel, en seniorpolitiker ved Det Europæiske Råd om Udenrigsforbindelser , der tilføjer, at de seneste begivenheder har kastet nyt lys over inkonsistensen i de tyske politiske eliters holdninger mod øst.
Der har længe været flere store mangler i Tysklands syn på dets forhold til Rusland, fortsætter han, lige fra at fejlvurdere Kremls vilje til at samarbejde om spørgsmål, til en undladelse af at adressere de sikkerhedsmæssige konsekvenser af handels- og investeringsforbindelser med Rusland.
Hvad Tyskland historisk set har undladt at erkende, er, at EU ikke har noget at tilbyde og intet at true, siger han. Hvorfor skal Kreml lytte?
Bliver grøn
Tysk-russiske forhold er sunket til et nyt lavpunkt efter forgiftningen og arrestationen af Navalnyj, Spejlet siger. Men Merkels hårde snak efter angrebet var næsten gådefuldt, da det så ud som om, nogen pludselig havde slået kontakten om på Tysklands Ruslandspolitik.
I 2019 blev Zelimkhan Khangoshvili, en tidligere tjetjensk oprørskommandant, skudt i Berlin i et mord, som skyldtes den russiske stat. Men på trods af dette fortsatte Tyskland med at spille rollen som tolk af russisk politisk sprog for Vesten, tilføjer bladet.
Som Barkin skriver om Udenrigspolitik, er der en chance for, at de genopblussende Grønne kan dukke op som den stærkeste politiske kraft i Tyskland efter valget i september, som kunne se landets første grønne kansler og en mere værdibaseret udenrigspolitik, der fordobles på europæisk integration og er hårdere mod Rusland.
Med meningsmålinger, der tyder på, at De Grønne kunne opstå som en koalitionspartner for CDU i år, kan det skifte være rundt om hjørnet. Men med Nord Stream-projektet dampende frem, ser Tyskland ikke ud til at være opsat på at stikke den russiske bjørn lige foreløbig.
