Rumænien protesterer: bliver EU nødt til at gribe ind?
Efterhånden som anti-korruptionsdemonstrationer efterlader hundredvis sårede, er opfordringerne til EU om at genindføre retsstatsprincippet blevet højere
Getty billeder
EU's myndigheder er under pres for at gribe ind for at opretholde retsstatsprincippet i Rumænien, en uge efter at anti-korruptionsprotester efterlod 450 aktivister såret.
Sidste fredag gik 100.000 for det meste fredelige demonstranter på gaden i forskellige byer. Fire hundrede og halvtreds mennesker fik brug for lægehjælp, efter at uropolitiet brugte, hvad den rumænske præsident Klaus Iohannis kaldte uacceptabel magt. The Guardian rapporter.
Befolkningen i Rumænien leder efter hjælp fra EU, og det synes jeg, vi skal give, siger Ska Keller, den tyske medformand for Europa-Parlamentets Grønne gruppe, til avisen.
Rumænien har været grebet af borgerlig uro siden januar 2017, da det socialdemokratiske parti med premierminister Sorin Grindeanu i spidsen kom til magten og fremlagde en række kontroversielle lovforslag om at reformere landets retssystem.
Grindeanu blev afsat senere samme år, men det socialdemokratiske parti er fortsat ved magten, med protester mod partiets opfattede korruption og angreb på retsstaten, Radio Frit Europa rapporter.
Så hvad sker der i Rumænien, og hvad kan EU gøre ved det?
Hvorfor er der protester?
Mange rumænere er trætte af den rodfæstede korruption i deres land, som ser ud til at blive værre. I januar 2017 gik titusindvis af mennesker på gaden i byer over hele landet for at protestere mod ændringer i antikorruptionslovgivningen indført af den nye venstrefløjsregering ledet af Grindeanu.
Under Grindeanu ville misbrug af embedet ikke længere være en strafbar handling, hvis de involverede beløb var mindre end €200.000 (£176.000). Love, der forhindrer politikere i at tage imod bestikkelse på vegne af en anden, ville blive afskaffet. Eksperter beskrev det som en legalisering af korruption .
Grindeanu blev tvunget ud af embedet ved en mistillidsvotum fra hans regering i juni 2017, men det socialdemokratiske parti klæber sig til magten under ledelse af sin nye premierminister Viorica Dancila.
Som følge heraf forbliver mange rumænere vrede over, hvad de siger, er forankret korruption, lave lønninger og forsøg fra PSD på at svække retsvæsenet, Reuters rapporter. Afskedigelsen af Laura Codruta Kovesi, lederen af landets anti-korruptionsenhed, udløste yderligere voldelige protester i sidste måned.
Hvordan har regeringen reageret?
Med et brutalt nedslag mod demonstranter. Det Financial Times rapporterer, at stævner er blevet mødt med omfattende politivold. Reuters siger, at uropolitiet alene fredag affyrede tåregas ind i menneskemængden. Hundredvis blev efterladt med behov for lægehjælp.
Tysk stats-tv Deutsche Welle's talsmand, Christoph Jumpelt, har formelt opfordret Rumænien til at forklare, hvorfor flere journalister bevidst blev angrebet af politiet.
Præsident Klaus Iohannis, som ved dekret ikke er tilknyttet noget politisk parti, og hvis rolle i vid udstrækning er ceremoniel, sagde, at han kraftigt fordømte magtanvendelse mod demonstranter og tilføjede: Indenrigsministeriet skal hurtigst muligt forklare, hvordan det håndterede aftenens begivenheder.
Skriver ind Politisk , rumænske akademikere Marius Stan og Vladimir Tismaneanu siger, at: Den rumænske regerings svar på en fredelig opstand er en traumatisk påmindelse om skrøbeligheden af vores demokratiske gevinster.
Hvad kan EU gøre?
Det kan pålægge sanktioner. The Guardian rapporterer, at lederne af Europa-Parlamentets Grønne gruppe opfordrer Europa-Kommissionen til at lancere sin retsstatsmekanisme.
I henhold til mekanismen kan EU lægge sanktioner over for ethvert medlemsland, hvor det anser det pågældende lands regering for at true retsstaten. EU udløste processen for første gang sidste år, da den greb ind mod Polen for ændringer i retsvæsenet.
Selvom Europa-Kommissionen har efterforsket korruption i Rumænien siden landets optagelse i EU i 2007 har det ikke reageret direkte på anmodninger om at holde formelle samtaler om muligheden for at gribe ind i landet.
Fredelige protester endte som bekendt med vold, og vold kan aldrig være en løsning i politik, hedder det. Kommissionen følger udviklingen med bekymring og lægger stor vægt på retsvæsenets uafhængighed og kampen mod korruption.
