Vladimir Putin øger den nukleare kamp mod Vesten
Rusland siger, at det kan blive tvunget til at rette våben mod Washington og skære ned på angrebstiden
Alexy Nikolsky/AFP/Getty Images
Vladimir Putin har truet med at udvikle nye langtrækkende våben til at målrette vestlige hovedstæder og skære ned på atomangrebstider, i hvad der er blevet fortolket som en seriøs, men bevidst eskalering af våbenkapløbsretorikken.
I en stor tale om nationens tilstand advarede den russiske præsident om, at hvis Vesten udstationerede nye kort- og mellemdistancemissiler i Europa, der havde potentiale til at nå Moskva på mindre end ti minutter, ville russiske missiler blive omdirigeret mod Vestlige centre for beslutningstagning.
The Guardian siger, at truslen, som ser ud til at beskrive Washington og andre vestlige hovedstæder, kom efter, at USA og derefter Rusland suspenderede overholdelsen af 1987-traktaten om mellemdistanceatomstyrker.
Mens man understregede, at Rusland ikke ville slå til først, var disse Putins hårdeste bemærkninger til dato om et potentielt nyt våbenkapløb, siger Reuters , selvom han ikke bekræftede, hvordan Rusland teknisk set ville placere missiler med en kortere angrebstid.
Nyhedsbureauet siger, at mulige muligheder inkluderer at placere dem på jorden af en allieret nær amerikansk territorium, at udsætte hurtigere missiler på ubåde eller at bruge et af de hypersoniske våben, som Moskva siger, det har under udvikling.
Putins tale afslørede detaljer om et hypersonisk missil kaldet Tsirkon, der kunne rejse op til 1.000 km og ville være i stand til at ramme landmål.
Atomsabel-raslen er blevet nøglen til Kremls projektion af magt både herhjemme og i udlandet og kan være et forsøg på at bringe Washington til forhandlingsbordet, siger Washington Post .
Sidste år brugte Putin adressen til at afsløre et nyt arsenal af våben i en næsten to timer lang tale, der chokerede Vesten og mange i Rusland, siger Daglig post .
Efter den tale steg hans godkendelsesvurdering til det højeste niveau, siden han kom til magten i 1999, men et år senere har Putin set sin popularitet falde på baggrund af økonomiske problemer, siger Mail.
En enormt upopulær reform, der hæver pensionsalderen så hans godkendelsesvurdering falde til 64 % i januar, det laveste siden før Moskvas annektering af Krim for fem år siden. En anden meningsmåling foretaget af Levada-centret i oktober sidste år omkring det tidspunkt, hvor pensionsreformen blev underskrevet i lov, viste, at kun 40 % af russerne ville stemme på Putin, hvis der blev afholdt valg.
