Hvordan de chilenske protester begyndte
Præsident Sebastian Pinera er under pres for at afbøde masseuroligheder i den normalt stabile latinamerikanske nation
Martin Bernetti/AFP/Getty Images
Nye brande og uroligheder er brudt ud i byer over hele Chile i denne uge på trods af den anstrengte præsidents bestræbelser på at dæmpe landets største politiske krise i tre årtier.
Demonstranter stødte sammen med uropolitiet i hovedstaden Santiago, som er blevet opslugt af tåregas og røg.
Her er hvad du behøver at vide.
Hvordan startede det hele?
Masseprotester begyndte i midten af oktober, efter at prisen på en rejse med Santiagos metrosystem blev forhøjet med 4 %. Studerende opfordrede byens indbyggere til at stoppe med at betale for billetter. Drejekorset-hoppingen udviklede sig hurtigt til større demonstrationer og kaos, med plyndring i supermarkeder, optøjer i gaderne og afbrænding af 22 metrostationer, siger Vox .
Center-højre-præsidenten Sebastian Pinera opfordrede til undtagelsestilstand, indførte udgangsforbud i byer og sendte 20.000 soldater på gaden, idet han hævdede, at Chile var i krig med en mægtig, uforsonlig fjende.
Men protesterne eskalerede og efterlod mindst 20 mennesker døde og 9.200 tilbageholdte ifølge de seneste tal fra justitsministeriet. Kravene fra demonstranter er vokset til at omfatte bedre pensioner, højere lønninger, lavere forsyningspriser og forbedrede offentlige tjenester.
Mens organiserede kriminelle grupper dominerede overskrifterne midt i brandstiftelsen og plyndringerne i den første uge, ændrede fortællingen sig fredag den 25. oktober, da en million mennesker samledes til en fredelig demonstration i hovedstaden, siger Vox.
Mens skarer af farverige demonstranter strakte sig langs Santiagos færdselsårer, så langt øjet rakte, var støjen fra gryder og pander, der klirrede med skeer, et råb, der er blevet soundtracket til den folkelige opstand, øreskærende, siger Santiago Times .
Avisen siger, at mere end 5 % af landets befolkning mødte op til protesten, der beskrives som den største enkeltmarch siden de døende år under Augusto Pinochets diktatur, som overvågede et militærkup af Chiles socialistiske regering i 1973 og regerede indtil 1990.
Hvordan har Pinera reageret?
Præsidenten har siden undskyldt for sin første tilgang og tilbudt en mere behagelig tone. Han har erstattet otte ministre i sit kabinet og suspenderet stigningen i metropriser.
Pinera, selv en milliardær forretningsmand, opfordrede til en ny social pagt, der lovede højere skatter på de rige for at øge mindstelønnen og pensionerne og for at sænke priserne på medicin og forbedre sygeforsikringen.
Men en meningsmåling, offentliggjort i det lokale dagblad La Tercera og udført af den chilenske meningsmåler Cadem, viste, at 80 % af chilenerne mente, at reformerne var utilstrækkelige.
Undersøgelsen viste, at Pineras godkendelsesvurdering var faldet til 14 %, det laveste for en chilensk præsident siden landets tilbagevenden til demokrati for tre årtier siden, rapporterer Reuters .
–––––––––––––––––––––––––––––––– For en opsummering af de vigtigste historier fra hele verden - og et kortfattet, forfriskende og afbalanceret bud på ugens nyhedsdagsorden - prøv magasinet The Week. Få din første seks numre gratis ––––––––––––––––––––––––––––––––
Nyhedsbureauet bemærker, at Chile, verdens største kobberproducent, længe har været en af regionens mest velstående og stabile frimarkedsøkonomier. Men forankret ulighed og stigende leveomkostninger var nøglespørgsmålene bag protesterne.
Den tilføjer, at lignende scener har udspillet sig i byer over hele verden i de seneste måneder, fra Hong Kong til Beirut til Barcelona, og deler i fælles vrede mod de regerende eliter.
Imidlertid fortæller Eugenio Tironi, en politisk konsulent i Santiago Financial Times at de chilenske protester er mere spontane og decentraliserede end andre protester.
Hvad sker der nu?
FN's højkommissær for menneskerettigheder, den tidligere chilenske præsident Michelle Bachelet, meddelte, at hun sendte et hold ind for at undersøge påstande om menneskerettighedskrænkelser mod demonstranter.
I mellemtiden bemærker Vox, at presset er på for at dæmpe urolighederne, før verdens ledere ankommer til Asien-Pacific Economic Cooperation-mødet (APEC) i Santiago i midten af november. Den chilenske hovedstad afholder også COP 25, FN's klimakonference, i december. Uret tikker, men løsningerne forbliver uhåndgribelige, siger Vox.
