Mysterier om 'Amazon Stonehenge' afsløret
Ny forskning viser, at oldtidens mennesker praktiserede storstilet skovrydning for at sætte deres præg i den brasilianske regnskov

Amazonas jordværk i Fazenda Colorado
Gamle Amazon-folk ryddede dele af skov for at bygge enorme jordværker, der ligner dem ved Stonehenge, har forskere opdaget.
Skovrydning har afsløret spor af mere end 450 jordarbejder i den vestlige delstat Acre, der tidligere var skjult af en tæt krone af træer.
Omkring 1.200 f.Kr. begyndte skovens indbyggere at skabe massive geometriske former i skovbunden ved hjælp af grøfter op til 36 fod brede og 13 fod dybe, en stil med jordarbejder kendt som 'geoglyffer'.
Selvom grøfterne ved Stonehenge dateres før dem i Acre med omkring 2.500 år, mener forsker Dr. Jennifer Watling, at disse nye fund tjente et lignende formål i Amazonas samfund.
'Det er sandsynligt, at geoglyfferne blev brugt til lignende funktioner som de neolitiske dæmningsveje, dvs. offentlige forsamlinger, rituelle steder,' fortalte hun. Daily Telegraph .
Watlings team brugte banebrydende teknologi til at analysere jordprøver, hvilket gjorde det muligt for dem at rekonstruere 6.000 års planteliv i to af indhegningerne.
'De fandt ud af, at mennesker i årtusinder ændrede bambusskove kraftigt, og der blev lavet rydninger for at bygge geoglyfferne,' rapporterer Telegraph.
Trækulsspor i prøverne indikerede, at Amazonerne ryddede plads til jordarbejdet ved at sætte ild. Analysen fandt også, at efter at mennesker begyndte at aktivt styre landskabet, erstattede palmer bambus som det fremherskende træ i skoven.
Dette understøtter teorien om, at Amazonas regnskove 'engang ansås for at være uberørte vildmarker' blev aktivt styret af deres indbyggere før kontakt med europæere, siger Populær arkæologi , 'udfordrer Amazonas skoves tilsyneladende sårbarhed over for menneskelig arealanvendelse'.
'Der har været en meget stor debat i årtier nu om, hvor uberørte eller menneskeskabte Amazonas skove er,' sagde Dr. Watling. Hun understregede dog, at opdagelsen 'ikke burde citeres som begrundelse for den destruktive, ubæredygtige arealanvendelse, der praktiseres i dag'.
I stedet bør det 'fremhæve opfindsomheden i tidligere eksistensregimer' og 'betydningen af indfødt viden for at finde mere bæredygtige alternativer til arealanvendelse'.